Social- og sundhedshjælper til aftenvagt - Plejehjemmet Strandmarkshave

fuldtid
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt - Plejehjemmet Strandmarkshave
  • Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
  • Tavlekærsvej 164, 2650 Hvidovre
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper, der har lyst til at arbejde som aftenvagt. Stillingen er fast med faste 5 – 2 vagter

Om os

Strandmarkshave er et populært plejehjem, som er kendt for vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde, der betyder, at beboerne er i centrum, og medarbejderne er ansvarlige for at skabe betingelserne for, at beboerne kan få et meningsfuldt og værdigt liv. Plejehjemmet består af daghjem, fire plejeafdelinger, køkken, administration og teknisk service.

Vores ønske er at give beboerne muligheden for at leve et meningsfuldt liv ved at arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende samt sikre, at beboerne har indflydelse på egen hverdag. Vi sætter alle en ære i at skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne trives i deres dagligdag ud fra deres individuelle behov. Der er 24 beboere på afdelingerne, og medarbejderne er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi sætter stor pris på humor, tillid, ærlighed samt fortsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan blive ved med at skabe de bedst mulige omstændigheder for beboerne.

Du kan læse mere om Strandmarkshave her: www.strandmarkshave.hvidovre.dk. Og du kan se meget mere om os her: Job_hos_Strandmarkshave_Plejecenter__Hvidovre_Kommune (videotool.dk).

Om opgaven

Som social- og sundhedshjælper i aftenvagt er det vigtigt, at du er fleksibel, da dine arbejdsopgaver svinger mellem almene omsorgs- og pleje opgaver til komplekse opgaver på tværs af afdelingerne i huset.

Du får ansvaret sammen med 3 kolleger for pleje, omsorg og aktivitet af 24 beboere. Du skal også dokumentere og kommunikere med samarbejdspartnere. Du vil selv have stor indflydelse på, hvad aftnerne skal indeholde af aktiviteter for og med beboerne.

Dine samarbejdspartnere i afdelingen er erfarne social- og sundhedshjælpere, og der vil oftest være sygeplejerske eller social- og sundhedsassistenter i de andre afdelinger, som du kan sparre med. Derudover har vi et fantastisk godt samarbejde med Akutteam og hjemmeplejen, når der er behov.

Arbejdsdage og tider

  • Fast mandag og tirsdag,
  • samt fredag, lørdag og søndag i ulige uge
  • Arbejdstid: Kl. 15.00 til kl. 23.00.
Kvalifikationer

  • Uddannet social- og sundhedshjælper (uddannelsesbevis vedlægges ansøgning)
  • Erfaring med patientpleje og behandling
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt
  • Fleksibilitet og lyst til at arbejde i aftentimerne.
Vi tilbyder

  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • Gode kolleger og en positiv arbejdsatmosfære.
Ansættelsesforhold

Det er en fast stilling. Tiltrædelse efter aftale senest 1. september 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og FOA.

Straffeattest: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Ansøgningsfrist: 10. august 2025.

Spørgsmål til stillingen: Afdelingsleder Pia Rundstrøm på tlf. nr. 5158 7622 (Pia har ferie i ugerne 30, 31 og 32) og i disse uger kan bestyrer Kim Knudsen kontaktes på tlf. nr. 2936 7360.

Vi ser frem til at høre fra dig.





Log ind