Social- og sundhedshjælpere, der sætter en ære i at gøre en forskel – se her! Er du uddannet social- og sundhedshjælper? Og er du fagligt stolt, engageret og klar på at gøre en forskel? Så kan du blive en del af vores helt fantastiske Aftengruppe Syd/Øst.
Vi søger lige nu faste social- og sundhedshjælper-kollegaer til stillinger på 28 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. Arbejdstiden er kl. 15.30–23.30.
Vi lover ikke eventyr og glansbilledlignende løfter – men vi lover mening, fællesskab og faglighed i topklasse.
Om osI Aftengruppen Syd/Øst er vi omkring 60 dedikerede og dygtige kollegaer: Social- og sundhedsassistenter, -hjælpere, koordinator og fysioterapeut, - som alle brænder for at skabe værdi for borgerne i den sydøstlige del af Odense Kommune.
Vi møder borgere i alle aldre og livssituationer og arbejder på tværs af kommunens forløb, - det betyder, at ingen aftener er ens. Hos os arbejder vi rehabiliterende, tværfagligt og med fokus på at støtte borgerne i det, de kan, vil og drømmer om. Du får din egen faste rute, så du både får tryghed i opgaverne og ro til at skabe gode relationer.
Om digVi leder efter dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med overblik
- Møder mennesker med nærvær, tålmodighed og et smil
- Er positiv, initiativrig og hjælper gerne kollegaer, når der er brug for det
- Er pålidelig, ansvarsbevidst og kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt
- Har kørekort
Kort sagt: Du er en fagligt stolt hverdagens helt, der hviler i dig selv og vil være en del af et stærkt fællesskab.
Til gengæld får du:
✅ Fantastiske kollegaer og et godt arbejdsmiljø
✅ Frihed og indflydelse i planlægningen af dit arbejde
✅ Et stærkt tværfagligt samarbejde og god sparring
✅ En nærværende og synlig ledelse – også om aftenen
✅ En arbejdsplads i løbende udvikling, hvor din stemme bliver hørt
Og måske vigtigst af alt – et arbejde, hvor du kan mærke, at du gør en forskel❤️
Løn- og ansættelsesvilkårTiltrædelse 1. april 2026 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Du er meget velkommen til at ringe til rehabiliteringsleder Tine Kristensen på 20 41 52 97 (hverdage kl. 9.00–14.00). Du er også velkommen til at lave en aftale og kigge forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Læs mere om at arbejde i Aftengruppen Syd/Øst på
Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske🗓 Ansøgningsfrist er den 9. februar 2026
💬 Samtaler afholdes i uge 8
Vil du være en del af vores afteneventyr, hvor faglighed, hjerte og humor går hånd i hånd? Så send din ansøgning, - vi glæder os til at møde dig!
Søg stillingen via
Odense Kommunes hjemmeside.