Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger social- og sundhedsassistenter til at dække vagter i alle tre vagtlag: dag-, aften- og nattevagt, da vi ønsker at kunne dække os selv ved ferie, fridage og kurser.
Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Lidt om os
Vi er Fredericia Kommunes Døgnrehabiliterings Center, der råder over 28 pladser – en blanding af rehabiliterings pladser og aflastningspladser.
Uanset hvilket ophold borgeren kommer på, tager vi udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, hvor vi arbejder ud fra borgerens plan med de personlige mål, som borgeren ønsker at opnå.
Til dagligt arbejder vi i to teams, men er et samlet hus, der prioriterer højt at gå på tværs og hjælpe hinanden. Vi har taget aktivt stilling til læring i dagligdagen, og derfor har vi en fast kompetenceudviklingsstruktur, hvor vi både arbejde med den daglige læring og større faglige udviklingsområder. Udover de faglige arrangementer vægter vi også højt at være sociale sammen.
Vi arbejder gennemsnit hver anden weekend og arbejder som udgangspunkt i et bestemt vagtlag. Arbejder man i dagvagt eller aftenvagt skal man kunne tage 1-2 vagter i modsatte vagtlag. Dette har vi vægtet højt, da vi ønsker stabilitet for både borgerne og kollegaerne i stedet for at bruge vikarer.
På HPR arbejder vi tværfagligt, og personalegruppen består hovedsageligt af SSA’er, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi har terapeuter på hverdage og sygeplejersker i både dag- og aftentimer samt i weekenderne.
En tværfaglig arbejdsplads med stor variation
Der er et stort flow og stor variation i jobbet. Det kan bestå af borgere, der har kognitive udfordringer, nyopererede borgere samt arbejdsopgaver, der strækker sig fra palliation til genoptræning i forhold til at genvinde funktioner og komme tilbage til eget hjem. Det betyder, at dine arbejdsopgaver strækker sig fra komplicerede sygeplejefaglige opgaver til at støtte borgeren i de ting, de selv kan udføre samt koordinering af tværfaglige samtaler med fagpersonale og pårørende for en god udskrivelse.
Vil du vide mere
For specifik uddybelse af vagtlag kan planlægger Tina Ulrichsen kontaktes på 7211 3174 eller distriktsleder Trine Albæk Feld, 4199 4871.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Vi har tre ledige stillinger fordelt på tre vagtlag: dag-, aften- og nattevagt. Som udgangspunkt arbejder du i ét fast vagtlag, og vi arbejder gennemsnitligt hver anden weekend.
Hvis du er ansat i dag- eller aftenvagt, forventes det, at du kan tage 1-2 vagter i det modsatte vagtlag
Tiltrædelse 1. maj 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 27. marts 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, vedhæftet eksamensbevis, CV, autorisations nr. samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
24. marts 2025.