Er du social- og sundhedsassistent og vil du arbejde på et fantastisk plejehjem? Så søger Enggården i Dragør lige nu nye kollegaer i dagvagt – som udgangspunkt med arbejde hver tredje weekend.
Jobbet med muligheder, indflydelse og udviklingSom social- og sundhedsassistent på Enggården får du et stort fagligt ansvar i hverdagen. Du bliver en nøgleperson i at sikre borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet gennem både sundhedsfaglige indsatser og omsorgsfuld pleje.
Vi har fokus på at skabe et meningsfuldt og trygt hverdagsliv for vores ældre medborgere. Din rolle bliver derfor at bringe din faglighed i spil i både akutte situationer og i det forebyggende arbejde – altid med udgangspunkt i borgernes behov, ønsker og ressourcer.
Du får rig mulighed for at præge arbejdsgange, bidrage til kvaliteten i plejen og understøtte samarbejdet på tværs af faggrupper, så vi sammen sikrer, at beboerne får et godt og værdigt liv.
Er du nysgerrig, er du altid velkommen til at ringe eller kigge forbi til en uformel snak over en kop kaffe.
Vi kan tilbyde- Et plejehjem, hvor kvalitet, læring og udvikling er i fokus
- Engagerede kollegaer, som sætter pris på en holdspiller
- Tværfagligt samarbejde og faglig sparring
- Et rart arbejdsmiljø med fokus på trivsel
- Grundig introduktion med en fast mentor
- Gode muligheder for kurser, skoleforløb og efteruddannelse
- En lydhør og nærværende ledelse
Vi forventer, at du- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
- Arbejder ud fra personcentreret omsorg
- Har fagligt engagement, fleksibilitet, struktur og stabilitet
Om afdelingen og EnggårdenEnggården er Dragørs eneste plejehjem med i alt 117 boliger. På afdelingen er der 28 plejeboliger. Her arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og afdelingsleder tæt sammen. Derudover samarbejder vi dagligt med centersygeplejerske, terapeuter, kvalitets- og uddannelsessygeplejerske, kostfaglig koordinator og vagtplanlægger.
Vi lægger vægt på hjemlighed, samarbejde med pårørende og ønsker fremover at tilbyde borgerne flere aktiviteter i hverdagen.
Vi arbejder i CURA omsorgsjournal og har fokus på faglighed, refleksion, sparring og videndeling. Du vil få en grundig introduktion, og der vil være mulighed for løbende opfølgning.
Stillingsoplysninger- Stilling: Social- og sundhedsassistent, dagvagt
- Omfang: Fuldtid
- Tiltrædelse: 1. november eller efter aftale
- Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
- Arbejdssted: Enggården, Dragør Kommune
AnsøgningsfristSøndag den 28. september 2025 – samtaler afholdes løbende
Vil du vide mere?Kontakt områdeleder Lene Korsgaard på telefon 53 73 03 86 eller medarbejderrepræsentant Christina (SSA og TR for FOA) på telefon 53 73 03 84. Du er også meget velkommen til at komme forbi og mærke stemningen i huset.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem:
https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-jobDragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.StillingsbetegnelseSocial- og sundhedsassistent
AnsættelsesforholdFuldtid
VirksomhedsoplysningerOmsorgscenteret Enggården
TiltrædelseTiltrædelse: 1. november eller efter aftale
Ansøgningsfrist28. september 2025
KontaktpersonOmrådeleder Lene Korsgaard, telefon 53 73 03 86 eller medarbejderrepræsentant Christina (SSA og TR for FOA), telefon 53 73 03 84
UddannelseSSA
ArbejdsområdeÆldrepleje/sundhed