Social- og sundhedsassistenter til Benedikstgruppen

fuldtid
Social- og sundhedsassistenter til Benedikstgruppen
  • Odense Kommune
  • Bjergegade 15, 1., 5000 Odense C
Vil du gøre en forskel – hver dag? Så søger vi to social- og sundhedsassistenter til Benediktsgruppen. Her kan du få indflydelse på din vagtplan og mængden af weekendarbejde.

Vi søger social- og sundhedsassistenter, der sammen med resten af vores øvrige dygtige medarbejdere, vil fortsætte med at indfri visioner om at udvikle og afprøve nye veje til mere stabilitet og kontinuitet i vores indsatser hos borgeren.

Om os
Vi er en dynamisk personalegruppe med ca. 50 engagerede medarbejdere, bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, ergo- og fysioterapeuter, faste afløsere, elever og studerende.

Vi vægter social kapital, et sundt arbejdsmiljø højt, hvor vi hjælper og er opmærksomme på hinanden.

Benediktsgruppen er en del af forløb erhvervet hjerneskade og borgerne vi samarbejder med, er udfordret af medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade, sindslidelse og sociale problemstillinger. Vi er en relativt nyorganiseret gruppe og et nyetableret ledelsesteam, der arbejder med udvikling af både vores arbejdsplads og vores kompetencer for fortsat at højne fagligheden i gruppen, da borgerne i eget hjem bliver mere komplekse.

Vi møder ind i Bjergegade tæt ved Benediktsplads. Vi er en cykelgruppe og vi transporterer os derfor imellem borgerne på el-cykel.

Vi er organiseret i 4 forskellige teams, bestemt ud fra geografisk placering. Du vil blive tilknyttet et af disse teams, hvor du vil have din primære tilknytning.

Pr. 1. december 2025 starter vi i Benediktsgruppen op på en spændende og udviklende rejse i forhold til implementeringen af faste tværfaglige teams. Den 1. december 2025 går vores første team i luften. De resterende bliver etableret løbende i 2026. Ideen er skabe endnu bedre forudsætninger for at levere det bedst mulige rehabiliteringsforløb for vores borgere ved at have mindre teams, der har indgående kendskab til hinandens faglige og personlige kompetencer – og det er netop her, at du passer ind.

Vi sætter en ære i at være et godt uddannelsessted, hvor alle på arbejdspladsen tager ansvar for at skabe et godt lærings- og undervisningsmiljø, så vi uddanner kompetente kollegaer.

”Jeg har kun positive ting at sige om Benediktsgruppen. Ledelsen hjælper os i den grad med at få arbejdsliv og privatliv til hænge sammen, og de vil gå meget langt for at have kompetente og glade medarbejdere” siger Pernille, social- og sundhedsassistent i Benediktsgruppen.

Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent i Benediktsgruppen:
  • Tilbyder vi dig en hverdag, hvor dagene aldrig er ens og kompleksiteten i opgaverne spænder vidt
  • Arbejder du i dagtimerne og har ingen aften- og nattevagter
  • Vælger du selv om du ønsker weekendvagt hver 2. 3. eller hver 4. weekend
Arbejdsopgaverne spænder vidt, og omhandler:
  • En varieret arbejdsdag med delegerede sygeplejefaglige indsatser jf. SUL §138 samt servicelovsydelser jf. SEL §83 og §83a
  • Deltagelse i mono- og tværfaglige møder
  • Tydelig og borgernær dokumentation i omsorgssystemet Nexus
  • Fokus på udvikling af faglighed
  • Implementering af faste tværfaglige teams
Om dig
Du brænder for at sætte din faglighed i spil og udvikle dig på området inden for medfødte og/eller erhvervede hjerneskader samt sindslidelser. Måske har du allerede erfaring med psykiatri og neurologiske sygdomme, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med denne målgruppe og bidrage til deres trivsel og livskvalitet. Du motiveres af at opbygge betydningsfulde relationer – både til borgerne, men også til de pårørende, som er særligt vigtige i vores forløb.

Vi forventer at du:
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedsassistent og måske erfaring fra en lignende stilling
  • Trives i en hverdag med høj grad af selvstændighed og er omstillingsparat i forhold til at løse kerneopgaven
  • Kan lide at få og tage ansvar
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, omsorg og vidensdeling vægtes højt
  • Er tillidsvækkende og har nemt ved at indgå i samarbejdsrelationer med borgere, pårørende samt egne kollegaer og eksterne parter
  • Kan reflektere og finde løsningsforslag, når der mødes forhindringer på vejen
  • Er god til at bevare roen og overblikket, også i travle situationer
  • Er respektfuld, fordomsfri og har en medmenneskelig indstilling over for andre
  • Har interesse i den sundhedsfaglige dokumentation, da den er af stor betydning for vores hverdag. Du skal have en vis flair for IT. Kendskab til FSIII og Nexus er en fordel
  • Kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø, hvor oplevelsen af at lykkes sammen, er den bærende faktor hver dag
  • Bidrage til udvikling af ”social kapital”
Vi tilbyder
  • En fast stilling, med weekendvagter hver 2., 3. eller 4. weekend (efter dit ønske)
  • 37 timer ugentligt – eller det timetal, der passer i dit privatliv
  • Arbejdstid mellem kl. 7.00 og 15.00
  • Et spændende, afvekslende og udfordrende job
  • Gode vilkår for mono- og tværfaglig sparring bl.a. på vores tværfaglige møder
  • En arbejdsplads, som er i udvikling, og åben for nye tiltag, hvor der er gode muligheder for udvikling af faglige og personlige kompetencer
  • Synlig og nærværende ledelse, der kender til driften og indgår i sparring
  • Sparring i forhold til borgersager evt. med inddragelse af samarbejdspartnere
  • Introforløb, hvor du får et grundigt indblik i arbejdsgange og samarbejdsmuligheder. Vi har valgt dig, og investerer i de ressourcer, der er nødvendige, så du føler dig tryg og klædt på til kerneopgaven
  • Et job i en udviklingsorienteret kommune, med gode muligheder for deltagelse i kurser og uddannelse, og hvor sundhed og trivsel er bærende fokus
Kan du se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning og skriv gerne, hvad netop du kunne tænke dig at byde ind med.

Vil du vide mere?
Er din interesse blevet vakt, men har der meldt sig nogle spørgsmål eller lyst til at se og fornemme stemningen her i Benediktsgruppen, så tøv ikke med at kontakte konstitueret assisterende rehabiliteringsleder Mikala Jørgensen på 23 66 89 02 eller på miklj@odense.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 26. november 2025. Der afvikles ansættelsessamtaler løbende og indkaldelse sker med kort varsel via mail.

Inviteres du til samtale, og er det dig, der tilbydes en stilling, skal du kunne fremvise en acceptabel straffeattest samt oplyse relevante referencer.

Log ind