Arbejdstid: Fuldtid – ca. 13 vagter pr. måned á 10 timer
Vagttype: Vågen nattevagt kl. 21.00–07.00
Ansættelsessted: Respiratorisk team i privat hjem
Om stillingen
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til et af vores respiratoriske teams i Søborg. Du vil blive en del af et fast team omkring en 60-årig mand, som har brug for respiratorisk overvågning om natten.
Arbejdet foregår i borgerens eget hjem, hvor du vil have en central rolle i at skabe tryghed, stabilitet og nærvær.
Borger lægger stor vægt på klare strukturer og faste rammer i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at du trives med rutiner, kan arbejde selvstændigt og bevare roen i alle situationer. God situationsfornemmelse, robusthed og tålmodighed er ligeledes vigtige egenskaber samt evnen til at kommunikere respektfuldt.
Borgeren bor sammen med sin hustru.
Der er hund og kat i hjemmet, så du skal være tryg ved at arbejde i et miljø med husdyr.
Vi tilbyder
Et trygt og stabilt arbejdsmiljø
En meningsfuld nattevagtsfunktion med tid til nærvær og faglig omsorg
Introduktion og oplæring i respiratoriske opgaver
Medbestemmelse i arbejdsplanen, som du kender fire uger ad gangen
Gode kollegaer og et samarbejdende tværfagligt team
Vi forventer
At du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
At du er ansvarsbevidst og har en rolig og professionel tilgang
At du kan arbejde selvstændigt og trives med faste rutiner
At du har respekt for borgerens behov, hjem og privatliv
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Send ansøgning og CV via vores hjemmeside www.activcare.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 70 20 86 00 – tast 4 for rekrutteringsafdelingen.