Vi mangler en social- og sundhedsassistent, som vil være med i vores energiske team i et vikariat.
Vi modtager komplekse patienter hele døgnet. Dette kræver akut sygepleje og, at personalet kan handle ansvarsbevidst, hurtigt og omsorgsfuldt i pressede situationer.
Vi har ustabile patienter, som kræver tæt observation. Mange patienter har hjerteovervågning på, hvorfor du blandt andet vil få kendskab til EKG-aflæsning.
Jobindhold:
Som social- og sundhedsassistent på afsnittet vil du sammen med en sygeplejerske varetage pleje og behandling af en gruppe patienter. Sygeplejen udføres i tæt samarbejde med patienten og det samlede pleje- og behandlerteam.
Vi lægger meget vægt på den gode kommunikation, både til patienter og pårørende samt internt i forhold til vores tværfaglige kollegaer.
Mødet med den akutte og komplekse patient giver mulighed for, at du kan anvende og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer inden for stort set alle aspekter af sygeplejen.
Vores afsnit:
Hjertemedicinsk team består af et sengeafsnit, et hjertemedicinsk dagafsnit og et ambulatorium.
Vi har en udviklingssygeplejerske ansat med fokus på faglig udvikling og på at sikre, at vi arbejder ud fra den nyeste viden inden for hjertesygdomme og behandling.
Vores personalegruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer og mange flere. Vi gør en dyd ud af det gode samarbejde, og det sociale aspekt vægtes højt – blandt andet gennem sociale sammenkomster.
Din profil:
Du har interesse for kardiologi og har lyst til i samarbejde med dine kollegaer at bidrage til faglig udvikling inden for specialet.
Du ser patienter og pårørende som samarbejdspartnere og kan prioritere og strukturere sygeplejeopgaverne, så patienterne oplever en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje.
Du tilbydes:
Yderligere information:
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og en kop kaffe, er du meget velkommen til at kontakte os.
Skriv eller ring til oversygeplejerske Camilla Bendixen, tlf. 24 92 12 20, eller souschef Kim Krogh, tlf. 20 26 42 13.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.