Social- og sundhedsassistent til Terndrup Ældrecenter

fuldtid
Social- og sundhedsassistent til Terndrup Ældrecenter
  • Terndrup Ældrecenter
  • Skørpingvej 5A, 9575 Terndrup
Blandet vagt – alle weekendvagter i aftentimerne

Hos os er dagene sjældent ens – og det synes vi faktisk er en styrke. Til gengæld kan vi love dig gode kollegaer, faglig sparring og masser af smil på vejen.

Hvad søger vi?
Vi søger en social- og sundhedsassistent hurtigst muligt til en stilling på 30–37 timer pr. uge.
Stillingen er i blandet vagt, men alle weekendvagter ligger i aftentimerne. Du kan selv være med til at aftale, om du ønsker hver anden eller hver tredje weekend.

Hvem er vi?
Terndrup Ældrecenter består af 31 boliger – heraf 2 aflastningsstuer. Vi har både et- og to-rums boliger, og centeret er opdelt i fire afdelinger med egne køkken- og vaskefaciliteter. Aktiviteter er en vigtig del af hverdagen her, for trivsel handler om mere end pleje.

Og nu til noget, vi faktisk er ret stolte af: Vi er ét af de første ældrecentre i Rebild Kommune, der er blevet frisat. Det betyder, at vi har fået friheden til at tænke anderledes, bryde med ”plejer” og forme vores hverdag ud fra det, der skaber mest værdi for beboerne. Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i et miljø, hvor vi hele tiden tænker kreativt i den daglige praksis – og hvor beboernes trivsel altid er det, vi styrer efter.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • Et team af engagerede kollegaer, der både brænder for faglighed og for at have det rart sammen
  • En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum, og patientsikkerhed altid er en selvfølge
  • Masser af mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer
  • Et åbent arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og finder løsninger sammen, når hverdagen udfordrer os
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor frisættelse giver plads til nye idéer og kreative løsninger

Hvem er du?
  • Har borgernes trivsel i fokus – og tør bede om hjælp, når overblikket glipper
  • Vægter kvalitet i sit arbejde og tør tage ansvar
  • Er nysgerrig, idérig og har mod på at afprøve nye veje
  • Brænder for sit fag og kan tackle både stabile og komplekse opgaver
  • Møder ind med et smil og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Har mod på at lære Nexus og bruge det som et dagligt arbejdsredskab – for dokumentation er også en del af omsorgen for det enkelte menneske

Praktisk info
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ældrecenterleder Jannie Krebs Nielsen på telefon 22 60 72 98 eller mail ijkni@rebild.dk.

Ansøgningsfrist
20. oktober 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Der skal fremvises straffeattest, og vi indhenter referencer.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Log ind