Social- og sundhedsassistent til Specialområde Hjerneskade, Svalevej i Assentoft

fuldtid
Social- og sundhedsassistent til Specialområde Hjerneskade, Svalevej i Assentoft
  • Region Midtjylland
  • 8960 Randers SØ
Vil du bruge din sundhedsfaglige viden der, hvor den virkelig gør en forskel? Vi søger social- og sundhedsassistenter til Svalevej – et højt specialiseret botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.

På Svalevej tager vi imod borgere med komplekse problemstillinger og betydelige støttebehov – og her er dine sundhedsfaglige kompetencer helt centrale. Du bliver en del af en højt specialiseret enhed, hvor social- og sundhedsassistentens rolle er afgørende for at sikre stabilitet, trivsel og sundhed hos borgerne.

Du bliver en nøgleperson i borgernes sundhed

Som social- og sundhedsassistent på Svalevej arbejder du med langt mere end grundlæggende pleje. Du indgår i et tæt samarbejde med både pædagogiske og terapeutiske kolleger – og har ansvar for at monitorere, dokumentere og sikre kvalitet i den sundhedsfaglige indsats. Du bliver borgerens sundhedsfaglige støtte i alt fra daglig funktionstræning til kontakt med læge og medicinhåndtering.

Vi har brug for flere dygtige social- og sundhedsassistenter, fordi vi får flere borgere. Vi matcher dig til den afdeling, hvor dine styrker og din personlighed kommer bedst i spil. Stillingerne kan være faste eller tidsbegrænsede.

Det får du hos os
  • En specialiseret hverdag med spændende, komplekse borgerforløb
  • Stor faglig autonomi – og sparring med erfarne kolleger
  • Grundig introduktion og supervision
  • Efteruddannelse i neuropædagogik og sundhedsfaglige temaer
  • Fleksibel vagtplan med indflydelse
  • En arbejdsplads, hvor sundhed og pædagogik går hånd i hånd
Dine opgaver
  • Varetage sundhedsfaglige og plejemæssige opgaver i borgernes hverdag
  • Udarbejde og følge op på sundhedsprofiler i Sundhedsmodulet
  • Samarbejde med egen læge ved sundhedstjek og medicingennemgang
  • Vurdere funktionsevne og støttebehov
  • Samarbejde med pårørende og sundhedsaktører i og uden for huset
Vi søger dig, som…
  • Er social- og sundhedsassistent og har lyst til at bruge din faglighed i et højt specialiseret miljø
  • Er skarp på dokumentation og faglig kvalitet
  • Kan bevare overblikket og skabe tryghed for borgere med komplekse behov
  • Tager ansvar og trives i et tværfagligt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø

Ansøgningsfrist: 30. april 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.     

Har du spørgsmål? Så kontakt afdelingsleder Marie Lund på tlf. 30714475 eller via mail: maelnd@rm.dk.   

Stillingen skal søges online via Region Midtjyllands hjemmeside, www.rm.dk/job. Følg linket til ansøgningsformularen i stillingsopslaget.   

Om Specialområde Hjerneskade – og Svalevej  

Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade, der hører under Socialområdet i Region Midtjylland. På Svalevej bor 34 voksne fordelt på 6 afdelinger. Vi arbejder tværfagligt med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Hos os er der høj faglighed, tid til relationer – og en kultur, hvor humor og samarbejde er en del af hverdagen.  

Læs mere om os på: www.soh.rm.dk  

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling - mindre er også en mulighed. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind