Social- og sundhedsassistent til Rødbo botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade

fuldtid
Social- og sundhedsassistent til Rødbo botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade
  • Ballerup Kommune
  • 2750 Ballerup

Kunne du tænke dig at arbejde med livskvalitet som første prioritet, hvor det sundhedsfaglige og pædagogikken går hånd i hånd? 
Så kom forbi og hils på os og mærk efter om det her er noget for dig.

Dine vigtigste opgaver

  • At sikre livskvalitet for den enkelte kommer før alt andet
  • At være med til at løse komplekse problemstillinger, hvor kreative løsninger ofte er et must
  • Sikre at de sundhedsfaglige opgaver bliver løst i tæt samspil med dine kollegaer
  • Hjælpe med at vedligeholde og udvikle beboernes liv, fylde det med gode oplevelser, omsorg, humor og nærvær
  • Kunne være i det, at beboerne fx træffer et valg som måske ikke stemmer overens med hvad diverse sundhedsfaglige retningslinjer siger de bør gøre, men her kunne guide dem hen mod det bedste for dem.

Dine kompetencer

  • Du kan se dig selv arbejde et sted hvor vi finder løsningerne sammen
  • Du synes det er fedt at træde ind i en verden hvor livskvalitet går forud for alle de sundhedsfaglige anbefalinger
  • Du er en person som trives i en verden hvor ikke alle svarene kan findes på google eller i en bog
  • Du kan handle når en beboer bliver dårlig.

Det får du hos os

  • Du får en arbejdsplads, hvor vi skræddersyer din arbejdstidsplan, så du kan få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen
  • Der er mulighed for skiftende arbejdstid dag/aften samt 2-3 weekender over 6 uger
  • Muligheden for en funktion hvor du som social og sundhedsassistent går på tværs af alle fire huse og varetager de sundhedsfaglige opgaver
  • Som social og sundhedsassistent er opgaverne mange og vi oplærer i mange forskellige ting, fx C-pap/hostemaskine/forstøver, PEG og nasal-sonde, sub cutan inj. Insulin, sår behandling og meget mere
  • En 6 dages grunduddannelse i neuropædagogik
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor alle ideer og tanker bliver taget seriøst
  • Fri parkering, tæt på offentlig transport og billig madordning
  • For os er det vigtigt, at vi har det godt og sjovt på arbejdspladsen kombineret med høj faglighed.

Hvem er vi
Rødbo er et specialiseret botilbud i Ballerup Kommune til 40 voksne med erhvervet hjerneskade. Beboerne har tidligere haft et helt almindeligt liv og har midt i deres tilværelse fået en alvorlig hjerneskade, som har medført omfattende fysisk og/eller kognitive funktionsnedsættelser. 

Vores opgave er at støtte beboerne til at leve et selvstændigt liv ud fra deres behov og ønsker. Livskvalitet er grundstenen i alle de opgaver vi foretager os.

Vi er placeret i dejlige omgivelser og rummer i alt fem huse. Fire huse til beboelse med 10 beboere i hvert hus. Det femte hus deles mellem tilknyttede fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere samt administrationen. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Mie Thorup på telefon 2399 0027 eller Yvonne Strøh 4477 2594. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 8 september 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest. 

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

Log ind