Social- og sundhedsassistent til fast stilling, Afsnit for led- og knoglekirurgi SUH Nykøbing F.

fuldtid
Social- og sundhedsassistent til fast stilling, Afsnit for led- og knoglekirurgi SUH Nykøbing F.
  • Region Sjælland
  • Alleen 15 4180 Sorø

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling pr 1/11 2025 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid eller hvad du ønsker. Du kan arbejde hver anden eller hver tredje weekend efter dit ønske.

Vi er en afdeling der består af 36 senge på hverdage og 24 senge i weekends, helligdage, og skoleferier, samt et ambulatorium med stor aktivitet.

På sengeafsnittet har vi akutte patienter, der kommer med diverse knoglebrud, patienter til kompleks sårbehandling og/eller amputation. Herudover har vi elektive patienter til indsættelse af knæ- eller hoftealoplastik, og anden planlagt kirurgi på ekstremiteter.

Stillingen kan være i overvejende aften- eller nattevagter. Eller i dagvagter og aften eller nattevagter, hvor man efter endt oplæring har mulighed for selvstændige opgaver omkring den elektive patient i sengeafsnittet eller med forundersøgelser og klargøring til i ambulatoriet. Efter efter man har opnået rutine omkring den akutte/traumepatienten, kan man ligeledes tilknyttes traumeambulatoriet, hvor patienterne kommer til kontrol af deres sår eller brud.

Du vil få et individuelt tilpasset introduktionsforløb med en mentor.

Vi sætter pris på:

  • At skabe gode patientforløb, hvor patienter og pårørende føler sig inddraget
  • Godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • Et højt informationsniveau
  • Trivsel på arbejdspladsen, stort fokus på et godt arbejdsmiljø
  • At elever og studerende er en integreret del af afsnittene
  • At du er loyal og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Du kan se frem til:

  • Fokus på work life balance
  • Mulighed for tre ugers sammenhængende sommerferie
  • Løbende kompetenceudvikling blandt andet via skills
  • Engagerede og fagligt kompetente kolleger
  • En synlig og engageret ledelse
  • Fokus på arbejdsmiljøet, som vi arbejder med på ugentlig basis på tavlemøder

Har dette vakt din interesse ser vi frem til en ansøgning fra dig. du er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind