Vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor omsorg, respekt og faglighed går hånd i hånd? Plejehjemmet Svovlhatten søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt , 28 timer ugentlig med weekendvagt hver anden weekend.
Her bliver du en vigtig medspiller i et tværfagligt team, der arbejder målrettet med rehabilitering og demensomsorg. 
Om Plejehjemmet Svovlhatten Vi er et specialiseret plejehjem med 38 beboere fordelt på fem enheder, hvor alle lever med en demenssygdom i forskellig form og grad. Vores tilgang bygger på et helhedsorienteret menneskesyn, hvor vi ser beboeren som en aktiv deltager i eget liv – med egne ressourcer, livserfaringer og behov. 
Som medarbejder hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder med organisatorisk medlemskab som en aktiv del af hverdagen. Det betyder, at vi sammen skaber en kultur, hvor faglighed, ansvar og samarbejde er grundlæggende værdier – og hvor du som medarbejder har reel indflydelse på både praksis og udvikling. 
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende referenceramme og har fokus på at støtte beboerne i at bevare og udvikle et meningsfuldt og værdigt liv. Vores tilgang er præget af åbenhed, respekt og sans for det enkelte menneskes livshistorie og identitet. 
Om dig Vi søger en social- og sundhedsassistent, der: 
- Møder beboere, pårørende og kolleger med ligeværdighed, respekt og faglig nysgerrighed
 - Kan bevare overblikket i kritiske og pressede situationer
 - Har erfaring eller uddannelse inden for demensområdet, eller er villig til at tage uddannelsen
 - Er rolig, nærværende og har et positivt sind
 - Er opmærksom på både verbal og nonverbal kommunikation 
 - Har lyst til at arbejde med sanseintegration og pædagogiske tiltag 
 - Har gode IT-kompetencer (gerne kendskab til Nexus)
 - Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt 
 - Bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab og den faglige udvikling 
 
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor vi sammen udvikler vores praksis og understøtter hinanden i at levere omsorg af høj kvalitet. 
Vi tilbyder - Et inspirerende og fagligt miljø med engagerede kolleger fra flere faggrupper
 - En beboergruppe med demens, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse og meningsfulde opgaver 
 - Grundig introduktion 
 - Stor grad af medbestemmelse og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
 - Fokus på sansestimuli, positiv tilgang til beboerne og personcentreret omsorg
 - Mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser i demens, misbrug og udadreagerende adfærd   
 
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Simona Roloff på 51 18 22 38 eller rehabiliteringsleder Lene Fonnesbæk Jensen på 24 28 88 88.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 21. november 2025. Vi afholder samtaler løbende. 
Send din ansøgning elektronisk via nedenstående link – Søg stilling – og vedhæft relevante bilag.