Social- og sundhedsassistent til Birkebakken –et botilbud med hjerte og faglighedBrænder du for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov – og ønsker du en arbejdsplads med både nærvær og udviklingsmuligheder?
Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent fortrinsvis i dagvagt på Birkebakken.
Birkebakken er et selvstændigt botilbud til 7 voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og er tilknyttet den selvejende institution Røde Kors Hjemmet.
Vi er godkendt til beboere fra 40 år og opefter, der er udviklingshæmmede og har en erhvervet hjerneskade.
I arbejdet indgår der både pleje- og støtteopgaver.
Vi søger en social- og sundhedsassistent på
32 timer om ugen, med interesse og erfaring indenfor bofællesskaber for voksne. Vi søger en ny kollega
hurtigst muligt. Vi er i forvejen sammensat af både pædagogisk og sundhedsfagligt personale.
Der kan være mulighed for 37 timer, men med kombination af vagter på øvrige plejecentre.
Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Sorø Kommune.
Vi vægter
respekt for den enkelte, dennes værdier og retten til at træffe egne valg.
Vi prioriterer et
hjemligt miljø præget af ligeværd og humor i en tryg og udviklende hverdag, hvor beboeren aktivt har indflydelse på egne såvel som fælles oplevelser.
Vi tilbyder dig:- Nærværende daglig ledelse med tæt dialog og gennemsigtighed
- En arbejdsplads med fælles værdier og klare mål
- Fokus på faglig udvikling, bl.a. indenfor neuropædagogik og Low Arousal
- Et selvstændigt og afvekslende arbejde i samarbejde med engagerede kollegaer
- Et uformelt miljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde
- En organisation i udvikling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg
Vi forventer, at du:- Har interesse for – eller erfaring med – mennesker med udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade
- Har arbejdet med Nexus, VUM og dokumentation, og ser vigtigheden heri
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Har gode samarbejdsevner, men trives også selvstændigt
- Er empatisk, tålmodig og nærværende
- Møder hverdagen med humor og positiv tilgang
Nysgerrig?Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning, før du søger.
AnsøgningSend din ansøgning senest
d. 22. oktober. Samtaler vil være i løbet af uge 44
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.