Er du uddannet social-og sundhedsassistent positiv og fagligt stærk - og har du lyst til at blive en del af et velfungerende lille team, så er det dig, vi mangler på Lille Strandhøj i 3060 Espergærde.Da vores dygtige medarbejder igennem mange år har valgt at gå på pension, er der nu en sjælden ledig stilling på Lille Strandhøj.
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens? Trives du med ansvar, nærvær og faste rammer i aftentimerne? Så er det måske dig vi leder efter på Lille Strandhøj.
Lille Strandhøj er en del af Plejehjemmet Strandhøj i Espergærde, men vi ligger på egen matrikel. Vi har skønne omgivelser: to haver, egne høns og et stenkast til Øresund. I vores skærmede demensenhed bor 12 beboere. Hverdagen hos os er omskiftelig og ingen dage er ens. Det er en arbejdsplads med god mulighed for udvikling, og du skal ikke være bleg for at blive udfordret og udviklet i din faglighed. Vi arbejder med kompetenceudvikling, så alle medarbejdere kan få ansvar og udvikle deres kompetencer i det omfang, de ønsker og er klar til det.
Arbejdsopgaverne spænder bredt med alt fra borgernær pleje til oprydning, tøjvask, medicinhåndtering og dokumentation. Hos os arbejder vi tværfagligt og vægter et godt fællesskab på tværs af alle vagtlag.
Kvalifikationer- Du skal være uddannet social-og sundhedsassistent
- Du må gerne være nysgerrig og opsøgende
- Have kendskab til Nexus og FMK – eller et ønske herom
- Have gode relationelle og kommunikative kompetencer – grundig erfaring indenfor demensområdet
- Du skal have et godt øje for – og erfaring indenfor - somatikken
- Du er deltagende og medansvarlig for praktiske opgaver både i huset og hos beboerne.
- Du besidder gåpåmod, overblik og gode samarbejdsevner.
- Du skal brænde for arbejdet med svært demente beboere
- og vigtigst af alt så har du hjertet på det rette sted
Vi tilbyderEn arbejdsplads med faglige ressourcer, et godt arbejdsmiljø, nærværende ledelse og fokus på at give beboerne nærvær, hjemlighed og stjernestunder. Vi tager udgangspunkt i Tom Kitwoods personcentrerede omsorg. Vi har fokus på personen bag sygdommen og er optagede af at sikre størst mulig livskvalitet og trivsel for den enkelte. Vi arbejder med low arousal og fokus på den enkelte beboers behov for støtte, så vi tilpasser vores krav, målsætninger og metoder. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle os og løfte demensplejen til højeste niveau.
Du bliver en del af et lille team på 3 personer i aftenvagten.
Du er meget velkommen til at kontakte os og komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Arbejdstid og opstart28 timer ugentligt i aftenvagt med en 2/5 ordning. Arbejdstiden ligger mellem kl. 14.45-23. Vi sørger for introduktionsprogram og en tilknyttet mentor. Vi ønsker, at du starter 1. marts eller snarest muligt, og vi holder samtaler i slutningen af januar.
Løn og ansættelsesforholdLøn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Berit Bagger på tlf: 25 31 15 80 eller på berib@helsingor.dk eller plejehjemsleder Peter Stuhaug på tlf: 25 31 14 05.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.