Social- og Sundhedsassistent til Plejecenter Snorrebakken EF, det røde hus
Er du social- og sundhedsassistent og brænder du for at arbejde i et team, hvor faglighed, trivsel og beboernes livskvalitet er i fokus? Så er det måske dig, vi søger til vores afdeling EF på Plejecenter Snorrebakken – det røde hus.
Om plejecenter Snorrebakken EF
Plejecenter Snorrebakken EF er en afdeling i konstant udvikling, hvor vi har fokus på at skabe et hjemligt, trygt og værdigt liv for vores beboere. Her understøtter vi beboernes ret til at leve det liv, de ønsker – "længst muligt i eget liv".
Afdelingen består af 20 boliger i afdeling E/F, som er indrettet som leve-bo-miljøer, hvor maden laves i huset, og pleje og omsorg tilpasses den enkelte beboers behov. Vi arbejder rehabiliterende og tæt sammen med både beboere og deres pårørende for at sikre en meningsfuld hverdag.
Beboerne i afdeling EF
Vores beboere har vidt forskellige behov, og du vil arbejde med både demente og psykiatriske beboere. Vi tilpasser plejen til den enkeltes livssituation og sørger for, at alle beboere får mulighed for at leve et liv med højeste mulige livskvalitet, selv i mødet med sygdom og udfordringer. Det er derfor afgørende, at du er indstillet på at arbejde med forskellige diagnoser og er klar til at give den rette støtte og pleje.
Stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores dagvagter i afdeling EF. Stillingen er på 37 timer pr. uge med arbejde hver anden weekend.
Du bliver en del af et engageret team, der mødes om morgenen og sammen dækker afdelingen. Vi tilbyder en grundig og individuel oplæring, hvor erfarne kollegaer vil støtte dig – uanset om du er nyuddannet eller har erfaring inden for faget.
Dine opgaver
Som social- og sundhedsassistent vil du arbejde tæt sammen med beboerne, deres pårørende og et tværfagligt team for at sikre høj faglighed, værdighed og livskvalitet i beboernes hverdag. Du vil blandt andet:
Arbejde rehabiliterende med fokus på beboernes fysiske og psykiske trivsel
Støtte både demente og psykiatriske beboere i at skabe en meningsfuld og aktiv hverdag
Varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er tilpasset den enkeltes behov
Indgå i et tæt samarbejde med både kollegaer og pårørende
Arbejde i et hus med et stærkt fællesskab og en positiv arbejdskultur
Vi forventer, at du:
Er uddannet social- og sundhedsassistent
Er fagligt engageret og har lyst til at arbejde rehabiliterende
Er åben for at arbejde med både demente og psykiatriske beboere
Kan arbejde selvstændigt og respektfuldt, med empati for både beboere og pårørende
Har en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet
Er stabil og engageret i dit arbejde
Er vant til at arbejde med IT på brugerniveau, gerne kendskab til Cura
Er en teamplayer og trives i et tværfagligt miljø
Vi tilbyder dig:
En spændende arbejdsplads med mange varierede opgaver
Et team af dygtige og engagerede kollegaer med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
En afvekslende arbejdsdag med mulighed for at bidrage til udviklingen af vores plejecenter
En grundig og individuel introduktion til dine opgaver
Mulighed for kompetenceudvikling og sparring med erfarne kollegaer
En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
Er du klar til at være en del af et team, der arbejder for beboernes trivsel og livskvalitet? Så send os din ansøgning allerede i dag!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
24-09-2025
Samtaletidspunkt
26.09.2025
Ansættelsesdato
01-11-2025
Kontaktperson
leder af Plejecenter Snorrebakken EF
Zandra Mikkonen Brinkmann
56922707 / 24270112
Arbejdssted
Plejecenter Snorrebakken EF
Snorrebakke Allé 1, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.