Vil du udvikle din faglighed og være med til at skabe et trygt og værdigt hjem for voksne med særlige behov?
Drømmer du om at være en del af et lille og tæt team med høj faglighed, hvor refleksion og humor går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega på Sirius Hagesholm!
Om Sirius Hagesholm
Sirius' afdeling på Hagesholm ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser tæt på Gislinge, og tilbyder et trygt hjem for 6 voksne beboere fordelt på to separate huse. Vi modtager borgere fra 17-85 år efter Servicelovens §107, §108 og §104. Afdelingen åbnede i 2021 på Hagesholm Gods og er et indbydende og sanseligt botilbud med masser af plads – både ude og inde – og muligheder for aktiviteter.
Hver beboer har sin egen lyse og rummelige lejlighed med god mulighed for ro og privatliv. Det giver beboerne friheden til at til- og fravælge det sociale fællesskab, og støtten tilrettelægges med respekt for den enkeltes behov, struktur og rytme.
Vores værdier
Hos Sirius tror vi på, at udvikling sker gennem trivsel. Vores pædagogiske tilgang bygger på nærvær, faglighed og vedholdenhed. Nærvær handler for os om at være til stede og opmærksomme – det er i relationen, vi skaber udvikling. Faglighed betyder, at vi arbejder ud fra specialiseret viden, struktureret indsats og fælles refleksion. Vedholdenhed er vores løfte om ikke at give op – vi står fast og står sammen, også når det bliver svært.
Hvem er du?
Du er uddannet SSA, og har erfaring fra lignende stilling på specialområdet.
Du har indsigt i målgruppens behov og evner at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
Du har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og kan se muligheder – også når det er svært.
🛠️ Vi lægger særligt vægt på dine personlige egenskaber:
Du er anerkendende og respektfuld – både i mødet med beboerne og i samarbejdet med kollegaer.
Du har en personlig robusthed og kan fastholde dine egne grænser, samtidig med at du er imødekommende og rolig.
Du er omstillingsparat og trives i et miljø, hvor hverdagene ikke altid er forudsigelige.
Du er initiativrig og opsøgende i kontakten med beboere – og god til at skabe tillid, også i udfordrende relationer.
Du har en positiv tilgang, er løsningsorienteret og bidrager aktivt til fællesskabet.
Du er ikke bange for at tage del i de praktiske opgaver – også i samarbejde med beboerne – og ser det som en naturlig del af et helhedsorienteret pædagogisk arbejde.
🧩 Dine primære opgaver
At dosere og administrere borgernes ordinerede medicin efter gældende lovgivning.
At uddanne og undervise det pædagogiske personale i at varetage medicinhåndtering.
Vejlede og rådgive afdelingens personale omkring sygeplejefaglige og sundhedsrelaterede emner.
Give introduktion til egen funktion og sundhedsfaglige opgaver til afdelingens nye medarbejdere.
At være tovholder på den sundhedsfaglige praksis på botilbuddet, herunder arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentationspraksis.
Deltage i personale møder og pårørende møder efter behov.
Understøtte arbejdet med borgersikkerhed i forbindelse med sundhedsfaglig dokumentation, herunder medicinhåndtering.
At være tovholder på Utilsigtede hændelser dette indbefatter: behandling af UTH indrapportering, og formidling af læring på baggrund af indrapporterede UTH til afdelingens personale.
Hvor det er relevant deltage sammen med borgere og pædagogisk personale, når borgeren har kontakt med behandlere i sundhedssystemet.
At være opdateret på Styrelsen for patientsikkerheds målepunkter for tilsyn på bosteder – deltage i forberedelsen af tilsyn, og afholdelsen af tilsyn fra styrelsen for patientsikkerhed.
At understøtte og arbejde efter udarbejdede instrukser i Den Socialfaglige Organisation.
Samarbejde med sygeplejersken på tværs i Den Socialfaglige Organisation.
Støtte beboerne i deres daglige liv – herunder ADL-træning og praktiske opgaver.
Deltage i trivselsfremmende aktiviteter og skabe meningsfulde hverdage.
🕐Vi tilbyder
Et højt specialiseret og udviklingsorienteret botilbud i smukke rammer.
Supervision, faglig sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.
Et kollegialt fællesskab med stor gensidig respekt, åbenhed og godt humør.
Fokus på trivsel, både for beboere og medarbejdere.
Løn efter kvalifikationer, attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
En organisation, der vægter kvalitet, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø.
🧾 Praktisk information
Stillingen er på fuld tid mandag til fredag.
Kørekort til alm. bil og tilfredsstillende straffe- og børneattest er et krav
Du kan læse mere om os på www.siriusbotilbud.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kamilla Appelgren på tlf. 20 96 74 57 i dagtimerne på hverdage.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via link.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet – så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Hos Den Socialfaglige Organisation sætter vi mennesket først – altid.
Vi er en værdibåren organisation med over 200 ansatte og tilbud i hele Danmark – og vi skaber faglige, trygge og meningsfulde rammer for både borgere og medarbejdere.
Vi tror på, at respekt, inddragelse og fællesskab er fundamentet for trivsel og udvikling. Her gør du en varig forskel – og bliver selv en del af noget større.