Social- og sundhedsassistent søges til Pilebakken - En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

fuldtid
Social- og sundhedsassistent søges til Pilebakken - En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
  • Region Midtjylland
  • Pilevej 4, 8653 Them

Vil du udvikle dine kompetencer og gøre en forskel? Hos Pilebakken får du mulighed for faglig fordybelse, tværfagligt samarbejde og personlig udvikling - samtidig med at du støtter voksne med psykiske udfordringer og demens problematikker. 

Vi søger en kollega, der har lyst til at blive en del af et engageret team, der arbejder helhedsorienteret med psykiatrisk, socialfaglig og somatisk støtte for vores borgere i alderen 50+ med psykiske udfordringer og demensproblematikker. 

Vi arbejder ud fra indefra-perspektivet som en del af LA2-tilgangen, og vi har et særligt fokus på, at medarbejdere mestrer brugen af dobbeltperspektivet i samarbejdet med borgeren. Det betyder, at vi altid har øje for borgerens perspektiv, når vi sammen taler om ønsker, håb og drømme som en del af recoveryprocessen.  

Som social- og sundhedsassistent får du mulighed for at: 

  • Arbejde tæt på borgerne i en rolig og struktureret hverdag 
  • Bidrage til medicinhåndtering og sundhedsfaglige indsatser  
  • Kan varetage en bred vifte af opgaver - herunder personlig pleje 
  • Bruge din faglighed aktivt i et tværfagligt samarbejde 
  • Deltage i kurser og uddannelse, som klæder dig grundigt gennem vores grunduddannelse Fundament 
  • Arbejde med LA2 og personcentreret omsorg 
  • På Pilebakken værdsætter vi nysgerrighed, faglig refleksion og varme – og du trives hos os, hvis du er samarbejdsorienteret og har lyst til at udvikle dig i hverdagen. 

Vi tilbyder: 

  • En meningsfuld arbejdsplads i udvikling 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med sparring og tværfaglighed 
  • Fokus på trivsel, læring og faglig kvalitet 
  • Mulighed for kostordning fra eget produktionskøkken 
  • Blandende arbejdstider som du har indflydelse på. Du har mulighed for at vælge: dag - aften, aften – nat eller dag – nat. 

Om Pilebakken 
Pilebakken er et døgntilbud for voksne over 50 år med komplekse psykiske lidelser og misbrug eller demens, der i en kortere eller længere periode har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og omsorgsgivende miljø. Vi arbejder for at styrke borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. 

Ansøgning og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses den rette kandidat. 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Straffeattest indhentes elektronisk ved ansættelse. 
Ansøgningsfrist er søndag d. 23. november, samtaler afholdes løbende eller senest ved samtale d. 27. november. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af følgende afdelingsledere på Pilebakken:
Afdelingsleder Annika Christiansen på  tlf.: 9117 3113 eller mail: annic4@rm.dk 
Afdelingsleder Sarah på tlf.: 9243 6217 eller mail: SARAPO@rm.dk
Eller afdelingsleder Betina Jun Nørbjerg på tlf.: 4049 1220 eller mail: BETINR@rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind