Social- og sundhedsassistent med stærk faglighed til Munkebjerggruppen – bliv en del af vores tværfaglige team!

fuldtid
Social- og sundhedsassistent med stærk faglighed til Munkebjerggruppen – bliv en del af vores tværfaglige team!
  • Odense Kommune
  • Bjergegade 15, 1., 5000 Odense C
Faglighed, fællesskab og faste teams  – er det dig? Brænder du for at gøre en forskel for borgere med fysisk funktionsnedsættelse? Ønsker du en hverdag, hvor din faglighed er i centrum, og hvor du samtidig indgår i et stærkt fællesskab? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent i Munkebjerggruppen. 

Om os
Vi er en engageret medarbejdergruppe på 80 personer, der på cykel leverer hjemmepleje, sygepleje og træning til ca. 300 borgere i Odense Midtby. Vores borgere er i forløb med fysisk funktionsnedsættelse, og derfor er vores fokus den fremskudte rehabilitering – et tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper borgeren til at mestre sit eget liv.

Hos os er du en del af et fast tværfagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen om kerneopgaven. Vi tror på livslang læring og tilbyder en grundig introduktion, mentorordning og løbende kompetenceudvikling – både mono- og tværfagligt.

Kultur og fællesskab
Vi er stolte af vores stærke teamkultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og skaber et trygt arbejdsmiljø. Vi prioriterer dialog, åbenhed og respekt – og vi tror på, at et godt samarbejde er nøglen til kvalitet for borgerne. Som en del af Munkebjerggruppen bliver du medlem af et fællesskab, hvor vi fejrer succeser, lærer af hinanden og udvikler os sammen.

Vi tilbyder
  • En hverdag med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • Faste tværfaglige teams med fokus på samarbejde og trivsel
  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring
  • Arbejdstid på 37 timer (dagvagt kl. 7-13 eller 7-15)
  • Weekendvagt hver 2. eller 3. uge – tilpasset dit liv
  • 12 ugers grundrul
Om dig
Vi søger en kollega, der fagligt:
  • Har SSA-uddannelse og brænder for rehabilitering
  • Har erfaring med komplekse borgerforløb og kan arbejde struktureret
  • Har blik for kvalitet og dokumentation
Vi søger en kollega, der organisatorisk:
  • Trives med at være en aktiv del af et fast team og bidrager til fælles kultur
  • Deler viden og tager ansvar for samarbejdet i teamet
  • Er fleksibel og kan tilpasse sig forandringer
  • Har mod på at deltage i udviklingsmøder og faglige drøftelser
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Rehabiliteringsleder Thomas Rungstrøm på 29 27 95 85 eller TR Boris Kebori på 20 58 59 24.

Læs mere om Munkebjerggruppen på Odense Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er den 1. februar 2026.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 19. december 2025. Samtaler afholdes løbende. 

Er du klar til at bringe din faglighed i spil og blive en del af et stærkt fælleskab? Så send din ansøgning til os – vi glæder os til at møde dig!

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

Log ind