Nærvær, ro og tryghed i aftentimerneHar du hjertet med i arbejdet – og lyst til at skabe ro og tryghed i andres hverdag? Brænder du for at arbejde med mennesker med demens? Trives du, når du får lov til at bruge både din faglighed og din intuition? Kan du skabe nærvær og struktur – også når dagen går på hæld? Så er du måske den kollega, vi mangler til aftenvagten i den skærmede demensenhed.
Om jobbetSom aftenvagt i vores skærmede enhed for mennesker med demens bliver du en vigtig del af et team, hvor relationer, ro og genkendelighed er nøgleord.
Du vil arbejde tæt sammen med engagerede kolleger og være med til at skabe en tryg og meningsfuld aften for beboerne – hvor der både er plads til smil, omsorg og ro. Her betyder det meget, hvordan vi er til stede, og hvordan vi møder det enkelte menneske.
Vores fælles kerneopgave på Plejehjemmet Sanderum er: ”Vi lykkes når mennesket oplever at vi mødes med ligeværdighed og professionalisme hvilket giver indhold og tryghed, som styrker det meningsfulde liv.”
Som aftenvagt bliver du en vigtig del af den opgave! Du er med til at skabe trygge rammer og meningsfulde stunder i aftentimerne, hvor nærvær og relationer er i fokus.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Støtte beboerne i aftenens rutiner med omsorg og respekt
- Skabe tryghed og struktur i aftentimerne
- Varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
- Sikre dokumentation og god overlevering til nattevagten
- Bidrage til et godt samarbejde og fællesskab i teamet
Om osPlejehjemmet Sanderum består af syv huse med i alt 67 lejligheder, hvoraf ét hus er vores skærmede enhed for 8 mennesker med demens. Her arbejder vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang, hvor beboernes livshistorie og behov er i centrum.
Hverdagen i huset er præget af faglighed, nærvær og varme og vi lægger vægt på, at der skal være tryghed, genkendelighed og en rolig rytme.
Du bliver en del af et mindre team, hvor vi hjælper hinanden, støtter hinanden og hvor der også er plads til et grin i ny og næ.
Selvom du bliver en del af det skærmede hus, er du også en del af det større fællesskab på Plejehjemmet Sanderum, hvor vi sætter stor pris på tværfaglighed, samarbejde og fælles værdier.
Om digVi leder efter en SSA eller SSH, der:
- Har interesse for eller erfaring med demensområdet
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter samarbejde
- Er rolig, tålmodig og nærværende i mødet med de mennesker der bor her
- Ser humor og små smil som en vigtig del af plejen
- Har et solidt fagligt eller erfaringsmæssigt fundament, som du bringer i spil i aftenvagten
Personlige kompetencer:
- Du er den, der får alle til at føle sig trygge
- Du møder mennesker med ro, respekt og varme og du har øje for de små ting, der gør en stor forskel
- Du trives i en aftenrytme, hvor du kan arbejde fokuseret og skabe god stemning i huset
Vi tilbyder- Hos os får du en meningsfuld aften og et sted, hvor din indsats gør en reel forskel
- Du bliver en del af et engageret og omsorgsfuldt team, hvor vi passer på både beboerne og hinanden
- Vi tilbyder faglig sparring, tæt samarbejde og et miljø, hvor du kan udvikle dig – uanset om du er SSH eller SSA
- Som aftenvagt arbejder du 5-2
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Tanja Tinggaard på 65 51 36 46.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 21. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler 26 eller 27. januar 2026.
Opstart så hurtigt som muligt eller senest 1. marts 2026.