Vi er sikre på, at du er derude – lige netop dig, som kunne tænke sig at være en del af vores aftenvagtsteam. Vi søger en medarbejder, der besidder stort engagement, vægter høj faglighed og er med på at forandringer ikke er det værste, man kan blive udsat for. Lyder det som noget for dig? Så har vi en stilling som social- og sundhedsassistent eller -hjælper til dagvagt på Plejecenter Mosbølparken i Skærbæk.
Stillingen er efter gældende lovgivning slået op som fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Ønsker du færre timer, kan dette aftales, dog minimum 30 timer pr uge.
Du kommer til at arbejde på et skønt og højt beliggende plejecenter i Skærbæk, med udsigt over marsken og i det fjerne kan man fornemme vadehavet. Plejecenter Mosbølparken har plads til 42 almene beboere, heraf 3 aflastningsboliger. Desuden er der tilknyttet et dagcenter med plads til 8 borgere.
Vi er ca 40 ansatte fordelt på service og 2 teams.
Vi lægger vægt på at beboerne på vores plejecenter oplever tryghed og nærvær i hverdagen, med omsorg for den enkelte. Vi ønsker at beboerne oplever et godt og meningsfuldt liv, hvor selvstændighed og livskvalitet er i højsædet. Vi vægter samarbejdet med pårørende og frivillige meget højt. Vi har mange aktiviteter i huset – enkelte står vi selv for, men ellers har vi en god vennekreds og mange frivillige, som står for en del arrangementer.
Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Stillingen er en fast stilling i dagvagt med arbejde hver 2. weekend, eventuelt hver 3. weekend, samt afløsning i nattevagt.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Vil du, sammen med os, være med til at øge livskvaliteten og livsglæden for vore beboere, så tøv ikke med at sende en ansøgning til os – vi venter på lige netop dig!
Har du brug for yderiligere oplysninger er du velkommen til at kontakte teamleder Annelise Kristensen på tlf. 23 49 57 14 eller plejecenterleder Mette Holdt Petersen på tlf. 23 66 88 59.
Stillingen er ledig pr. 1. marts 2026, eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 19. januar 2026 og vi holder løbende løbende samtaler.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.