Da en af vores faste aftenvagter har valgt andre udfordringer, søger vi pr. 1. december 2025 eller snarest muligt en social- og sundhedsassistent i aftenvagt på 37 timer ugentligt eller færre timer efter ønske.
Vi har et spændende hus med i alt 40 boliger, hvor vi har 3 forskellige tilbud.
- En bo enhed med plejeboliger til borgere med demens
- Et afsnit med midlertidige pladser med tilhørende træningsrum
- En bo enhed med somatiske plejeboliger
Vi kan tilbyde et job i et hus, hvor der er mulighed for faglig udvikling og tæt tværfagligt samarbejde.
Vi har fokus på det professionelle samarbejde, hvor faglighed og samarbejde vægtes lige højt.
Vi bruger IPads, VAR, FS3 OG KMD Nexus som arbejdsredskaber med fokus på den gode dokumentation.
Der er centersygeplejersker, samt terapeuter tilknyttet i dagvagt på hverdage.
Vi arbejder ud fra værdierne tillid og dialog
Vi værdsætter den anerkendende dialog og prioritere et sundt arbejdsmiljø.
Lidt om stillingen:Du ansættes i et aftenvagtteam, hvor man hjælper hinanden, har god dialog og er fleksibel. Et job, hvor borgeren er i fokus.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og anerkende tilgang. Stort fokus på borgernes hverdagsliv og inddragelse.
Vi arbejder med personcentreret omsorg og vi benytter os af metoden beboerkonference.
Vi arbejder også med en pædagogisk tilgang, neuropædagogik og low arousal. I vores samarbejde og dialog med borgere med demens bruger vi en anerkendende tilgang til en god dialog med udgangspunkt i minder og reminiscens. Herunder afholder vi beboerkonferencer.
Vi søger en kollega der:- Er fleksibel i opgaveløsningen og som ønsker at indgå i et positivt samarbejde med beboerne og kollegaer.
- Er empatisk og tålmodig, som ser muligheder fremfor begrænsninger.
- Møder beboere og samarbejdspartnere ligeværdigt med individuel forståelse.
- Er inspirerende, handlekraftig, har overblik og en positiv tilgang til udfordringer og opgaver.
- Har lyst og vilje til faglig udvikling, og være med til at videreudvikle tilbuddet.
- Tager aktiv del i at bidrage til den gode trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Vi kan blandt andet tilbyde:- En spændende arbejdsplads i udvikling.
- God on boarding.
- En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø.
- En hverdag med stort ansvar og en høj grad af tværfagligt samarbejde.
- Muligheder for både faglig og personlig udvikling.
- Sundhedsordning.
- Kompetenceudvikling.
- Synlig og anerkendende ledelse.
Ansættelsesvilkår:Stillingen aflønnes på overenskomstvilkår og efter aftale om lokal løndannelse
Ansøgning af stillingerne:Ansøgningsfristen for stillingerne er den 23. oktober kl. 12:00 og vi holder ansættelsessamtaler den 28. oktober 2025.
Der ansøges via link. Du er også velkommen til at sende en mail til nedenstående mail adresse.
Har du yderligere spørgsmål til stillingerne er du meget velkommen til at kontakte centerleder Helle Holst Ørum på telefon 41 91 17 62 eller på mail
heo@jammerbugt.dk