Social- og beskæftigelsesvejleder søges til barselsvikariat

fuldtid
Social- og beskæftigelsesvejleder søges til barselsvikariat
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Solsortevej, 9, 2630 Taastrup
 
Skal du være med?

 

Støttecentret er et af Høje-Taastrup kommunes socialpædagogiske tilbud til mennesker med særlige behov, og vi søger en barselsvikar for en social- og beskæftigelsesvejleder.

Kort om Støttecentret:

  • Støttecentret tilbyder vejledning til en bred vifte af mennesker med særlige behov efter 

SL §85, LAB §167 og mentorordning.

  • Samtidig løfter vi også opgaven i Fristedet, der er et aktivitetsbaseret, uvisiteret tilbud efter SL §79, som primært benyttes af mennesker med udviklingshandicap.
  • Som social- og beskæftigelsesvejleder samarbejder du med mennesker i deres eget hjem, Støttecentret eller i gruppeforløb.

 

Støttecentrets kerneopgave er at vejlede borgeren i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Dette med udgangspunkt i borgerens håb og drømme for derigennem at øge borgerens livskvalitet. Vi støtter borgeren i at tage ansvar for at håndtere sine udfordringer og opleve sig selv som en værdifuld del af sociale fællesskaber og det omgivende samfund.”

 

Metoder:

  • I Støttecentret arbejder vi med KRAP som pædagogisk metode og tilgang til de mennesker, vi samarbejder med.
  • Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang og tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme.
  • Vi arbejder med udgangspunkt i indsatsplaner udarbejdet efter VUM2.0. Vi udfylder delmål i samarbejde med det enkelte menneske, efter principperne for SMART-mål. Dokumentation foregår i Sensum One.

Hvem er vi:

  • Vi er en mangfoldig personalegruppe, der arbejder i et professionelt arbejdsfællesskab med høj faglighed, hvor sparring, supervision og løbende faglig udvikling gennem relevante uddannelsesmuligheder, er en naturlig del af vores hverdag.
  • Vi prioriterer socialt samvær både på og udenfor arbejdspladsen.
  • Vi har fokus på fælles trivsel for at bevare den gode arbejdsplads.

 Hvem er du: 

  • Du har en pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse.
  • Du har kendskab til målgruppen, der omfatter mennesker med ASF, ADHD udviklingshandicap, senhjerneskade eller dobbeltdiagnoser.
  • Du besidder et positivt og respektfuldt menneskesyn, hvor loyalitet, fleksibilitet og følgeskab er en selvfølgelighed.
  • Du tænker samarbejde og sparring som en naturlig del af arbejdet.
  • Du er i stand til at samarbejde målrettet med mennesker samt reflektere over egen praksis.
  • Du har fokus på systematisk dokumentation og opfølgning.
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort.

Yderligere oplysninger

Du ansættes i Støttecentret 37 timer under Tilbud på Socialområdet. 

Vejledningen foregår primært i tidsrummet kl. 08-21 udelukkende på hverdage. Det forventes, at du kan arbejde 1-2 aftner om ugen efter kl. 17. Der kan i forbindelse med LAB §167, forekomme mødetid fra kl. 07:00.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og følger reglerne om lokal løndannelse.

Tiltrædelse:  1. maj  026. 

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 17. marts 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 23. marts 2026

Yderligere oplysninger: Kontakt områdeleder Heidi Rømer Ibsen på tlf.: 2011 7731.

Log ind