Er du social- eller sundhedsfaglig uddannet og vil du være med til at sørge for tryghed og omsorg hos vores beboere på Sundbygårdsvej, når mørket sænker sig? Så kunne det være dig, vi søger.
Om Sundbygårdsvej Sundbygårdsvej er et socialpsykiatrisk botilbud efter almenboliglovens § 105 med § 83 og 85 støtte efter lov om social service. Her bor 49 voksne mellem 30-80 år med psykisk sygdom i egen lejlighed med køkken og bad.
I vores dagligdag arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på den enkeltes drømme, mål og ønsker for fremtiden. Vi ønsker at støtte den enkelte borger i at få et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Vi er bevidste om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi samarbejder med borgeren om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Det betyder, at vi bl.a. har fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse, så borgerne opnår de bedste betingelser for øget selvstændighed og ejerskab i eget liv. Vi anvender til dagligt forskellige metoder og tilgange i vores samarbejde med borgerne såsom psykosocial rehabilitering, NADA og til foråret 2026 bliver alle medarbejdere kompetenceudviklet i Low Arousal 2.
Tryghed og omsorg – også om natten Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed, når det er mørkt udenfor. Du går sammen med din faste kollega runderinger, hjælper til med plejeopgaver og står klar, hvis en af vores beboere skulle blive dårlig eller blot har brug for en snak. Du er også en af de første, der siger godmorgen, når beboerne vågner, og hjælper dem op om morgenen.
Selvom du arbejder om natten, er du aldrig helt alene. Du bliver nemlig en del af vores nattevagtsteam på fire kolleger med et miks af sundheds- eller pædagogfaglige baggrunde. I arbejder tæt sammen to og to og sørger for, at natten forløber så rart som muligt for beboerne. Endvidere har du to nattevagtskolleger på vores nabotilbud Røde Mellemvej – vi hjælper hinanden.
Dine ansvarsområder om natten Som nattevagt vil du have fokus på de relationære opgaver, der er behov for om natten. Nogle af vores beboere, kan være udfordret af at kunne falde til ro og sove, og her er du med til at skabe ro gennem dit relationelle arbejde med borgeren, så borgeren får mod på at komme i seng igen.
Som nattevagt vil dine opgaver bl.a. kunne omfatte
- støtte til af- og påklædning
- udlevering af medicin
- plejeopgaver fx bleskift, bad m.m.
- dokumentation
- diverse små, praktiske opgaver
Vi leder efter dig, der - er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- er motiveret for at arbejde indenfor socialpsykiatrien
- sætter borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, byder ind med nye idéer og ser muligheder for at øge borgernes trivsel
- tager ansvar og er med til at sikre den sundhedsfaglige og pædagogfaglige kvalitet – også om natten
- er god til at dokumentere og har gode IT-kundskaber
- med fordel har medicinkompetence jf. Socialforvaltningens lægemiddelshåndtering
Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du møder spændende og skønne borgere og engagerede kolleger med stor hjertevarme, og hvor vi sparrer med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever tryghed, trivsel og værdi.
Vi er en arbejdsplads med fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer, at du får en god onboarding op oplæring af dine gode kolleger, så du får et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Vi afholder månedlige personalemøder, primært om onsdagen, kl. 14-16.00. Du er som fast nattevagt ikke forpligtet til at deltage, men det er dejligt, hvis du har lyst til at deltage. Derudover holder vi nattevagtsmøder ca. hver 6. uge, hvor du og dine øvrige tre kolleger mødes sammen med ledelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt med vagter syv dage og syv dage fri fra mandag til mandag i ulige uger. Tiltrædelse den 1. januar 2026 – gerne før. Vi gør opmærksom på, at Botilbuddet Sundbygårdsvej, Center for Længerevarende Boformer indhenter straffeattester og referencer ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen og at der kan indhentes tilfredsstillende referencer. Løn i henhold til rammerne af lokal løndannelse.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Anne-Grethe Juhl på 40 49 99 19 eller afdelingsleder Hodan Ahmed Aidid på 24 80 95 18.
Søg via linket senest fredag den 14. november 2025 Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47 med deltagelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter.