Snåstrup Vestergård søger Nattevagt 37 timer ugentligt

fuldtid
Snåstrup Vestergård søger Nattevagt 37 timer ugentligt
  • Aarhus Kommune
  • 8462 Harlev J

Om jobbet:
Snåstrup Vestergård er et bofællesskab hvor der også er dagbeskæftigelse. Vores målgruppe indeholder også udviklingshæmmede borgere der er domsanbragte. Hvorfor du som medarbejder må forvente, at der til tider kan forekomme et højt konfliktniveau. Vores pædagogiske tilgang og indsatser er fokuseret på trivsel og målrettet i forhold til, at borger ikke kommer i høj arousal. 

Ansættelsen er en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart d. 01.05.2025

Som nattevagt arbejder du sammen med en kollega, og I er altid to på arbejde - en i hver af vores to bo-enheder. Du får ansvaret for 10 borgere i egen enhed, i tæt samarbejde med kollega i anden enhed. 

Den primære opgave er at være klar til at håndtere borgere, der har brug for støtte og tryghed om natten. En mindre del af nattens opgaver er centreret om rengøringsopgaver.

Fælles for vores botilbud og vores aktivitetstilbud er, at vi arbejder ud fra en anerkendende og relations baseret pædagogik, hvor borgeren støttes i at opnå ejerskab over eget liv. Vi tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i borgerens handleplan, hvor individuelle ønsker, ressourcer, kompetencer og udfordringer danner grundlag for vores tilgang. 

Vi arbejder bevidst med relationen til borgerne som bærende for et miljø, der muliggør at borgerne, gennem aktiv deltagelse i hverdagen, udvikler så alsidige evner, færdigheder og interesser som muligt, med målet at sikre oplevelsen af livsduelighed, nødvendige sociale kompetencer og brugbare handlestrategier.

Vi prioriterer sikkerhed, et sundt arbejdsmiljø og støtte til hinanden højt. Vi bærer overfaldsalarm som en del af vores sikkerhedsprocedurer.
 

Snåstrup Vestergård 

Snåstrup Vestergård er et kombineret dag- og botilbud efter Servicelovens §103, 104, §107 og 108. Vi er en del af Center for Socialpædagogiske Tilbud til Voksne (CSV) under Voksne, Job og Handicap (VJH) i Aarhus Kommune. Vores overordnede værdigrundlag er, at særlige mennesker har brug for en særlig indsats. Vi arbejder ud fra kommunens værdigrundlag - troværdighed, respekt og engagement.

Vi består af 20 lejligheder, hvor hver borger har deres egen stue, soveværelse og toilet. Matriklen fordelt på to selvstændige bo-enheder på en nedlagt landejendom. 

Der er i alt 16 § 108-pladser og 4 § 107-pladser. De 4 pladser ligger i selvstændige pavilloner med en midlertidig godkendelse

Arbejdstiden for nuværende ligger i tidsrummet Kl. 22.15 -07.15, dog til kl. 08.00 lørdag og søndag. Der arbejdes i rul af henholdsvis fem og to sammenhængende nætter; fredag-tirsdag + mandag-tirsdag.


Din profil:
Vi søger en kollega, der:

  • har en pædagogfaglig, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse, eventuelt suppleret med en anden faglig eller erfaringsmæssig baggrund, med relevans for løsningen af opgaven som vågen nattevagt. Har du kendskab til LA2 og/eller KRAP, vil det være en fordel.
  • har praksiserfaring med målgruppen, og kan bevare overblikket i pressede situationer. 
  • arbejder selvstændigt og er loyal overfor fælles beslutninger som en del af natholdet, herunder at være struktureret i løsningen af de praktiske rengøringsopgaver, som er en del af stillingen. 
  • er motiveret for at gøre en forskel for stærkt udsatte borgere, også hvis det indebærer konfliktfyldte og komplekse situationer, da brugerne kan have en udfordrende og problemskabende adfærd. 
  • udstråler modenhed og selvstændighed, igennem en tydelig og rolig fremtoning. Det er afgørende, at du evner at møde borgerne med smil, empati og overskud, samt at være bevidst ansvarlig for relationsdannelsen som grundlag for den faglige indsats.
  • Anser skriftlighed som en vigtig del af kerneopgaven, og at du er motiveret for at arbejde med vores IT-dokumentationsværktøjer. 
     

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:

  • Et meningsfuldt arbejde med en målgruppe, der i særlig grad er afhængig af en pædagogisk indsats. 
  • Et højt fagligt niveau indenfor målgruppen. 
  • En stabil og rutineret medarbejdergruppe.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

  • Afdelingsleder Line Julie Holck på 4187 6746
  • Afdelingsleder Martin Harnisch på 41855697 
     

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er: 23.03.2025

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 13


Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.

Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Fundament i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 
 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Log ind