Har du erfaring fra det kolde køkken og har du lyst til at være en del af en familiedrevet bistro med fælleskab, godt humør, højt til loftet og ansvar for egen afdeling?
Vi ser gerne du har erfaring fra det kolde køkken, da du får ansvaret for smørrebrød, stjerneskud, sandwich m.m.
Vi søger en engageret og arbejdsom mand eller kvinde til en fuldtidsstilling i køkkenet hos Skipper’s Bistro.
Om dig:
• Du har erfaring fra køkkenarbejde (gerne faglært, men ikke et krav)
• Du trives i et travlt miljø og kan holde hovedet koldt, når tempoet stiger
• Du er mødestabil, fleksibel og har en positiv indstilling
• Du er indstillet på at arbejde både hverdage og weekend, vil ikke være hver weekend
Vi tilbyder:
• Løn efter kvalifikationer
• En fuldtidsstilling i en travl og populær bistro
• Et familiært arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og samarbejde
Ansættelse hurtigst muligt, vi afholder løbende samtaler.
Skipper’s Bistro er en familieejet virksomhed, hvor vi lægger vægt på, at alle trives – både medarbejdere og gæster. Hos os bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Lyder det som noget for dig? Så giv os et kald, send din ansøgning til kontakt@skippersbistro.dk eller kig forbi og hils på os.
Vi glæder os til at høre fra dig!