Brug dine hænder, skab kvalitet og udvikl dine færdigheder i et topmoderne smedeværksted.
Er du smed med passion for håndværk, præcision og teknologi? Vil du arbejde med avancerede robotsvejsemaskiner og TIG-svejsning i rustfrit stål, hvor du virkelig kan mærke resultatet af dit arbejde? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger, på vegne af vores samarbejdspartner, en dygtig klejnsmed til aftenholdet i Horsens, hvor du bliver en del af et velfungerende smedeværksted med høj faglig stolthed, ordentlighed og et tempo, der matcher dine kompetencer.
Det kommer du til at lave
I rollen som smed på aftenholdet får du ansvar for hele processen omkring svejsning og montage af komponenter, herunder:
Opsætning og betjening af avancerede robotsvejsemaskiner for at sikre ensartet kvalitet og flot strengeprofil
TIG-svejsning i rustfrit stål efter WPS (Welding Procedure Specification)
Kvalitetskontrol - både visuelt og med måleteknik, så alle emner lever op til høje standarder
Samling og klargøring af emner før svejsning
Løbende optimering af programmer og svejseprocesser, så produktionen bliver endnu mere effektiv
Sparring og vidensdeling med kolleger om maskinopsætning, svejseteknik og forbedringer.
Vi håber, at du
Har solid erfaring med robotsvejsning og ved, hvordan man får maskinerne til at levere et perfekt resultat
Kan svejse TIG i rustfrit stål med sans for finish og høj kvalitet
Er faglært smed eller har relevant erfaring, der beviser dine evner
Læser og forstår arbejdstegninger ned til mindste detalje
Arbejder selvstændigt, systematisk og kvalitetsbevidst, samtidig med at du bidrager til teamets succes
Taler og forstår dansk eller polsk.
Derfor skal du vælge os
Her får du mere end bare et arbejde. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø, hvor håndværk og ordentlighed går hånd i hånd:
Et moderne smedeværksted med stolthed, specialistviden og en god tone
Fleksibel arbejdstid på aftenhold, perfekt til dig, der ønsker balance mellem arbejde og privatliv
Et stærkt team med engagerede kolleger, hvor din indsats bliver bemærket
Løn efter kvalifikationer - også for de mere krævende opgaver
Overenskomst, pension og ordnede forhold
Mulighed for både teknisk og personlig udvikling, hvor du kan tage ansvar og vokse i rollen.
BEMÆRK
Da vi nærmer os juleferien, kan det tage lidt længere tid at behandle indkomne ansøgninger. Vi sætter stor pris på din interesse og vi gennemgår alle ansøgninger grundigt. Du hører fra os så hurtigt som muligt. Du kan senest forvente et svar i uge 3.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid: Mandag - torsdag kl. 08:00 - 16:00 Fredag kl. 08:00 - 15:00.
Opstart er efter aftale. Vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV snarest.