Skovhuset søger naturglad medarbejder

fuldtid
Skovhuset søger naturglad medarbejder
  • Holbæk Kommune
  • Kalvemosevej 3 A, 4300 Holbæk

Pædagog, Pædagogisk assistent eller M/K med anden relevant uddannelse med børnehaveerfaring søges.                             

Skovhuset søger den helt rigtige naturglade person fra 1. april eller snarest muligt – 35 timer ugentligt, primært i børnehaven.

Børnehuset Skovhuset:

Vi er et attraktivt børnehus med ca. 100 børn fordelt i tre vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.

Børnehuset er omgivet af naturskønne legepladser, der ligger op ad skov, åer og søer og et stort område med kolonihaver. Det giver gode muligheder for en pædagogisk vægtning af natur og udeliv, som afspejles i læringsmiljøerne udenfor. Indenfor byder Skovhuset på charmerende kringelkroge, da det er et stemningsfyldt og hyggeligt ældre byggeri, der er udbygget gennem tiden.

Vi kan tilbyde:

  • En engageret personalegruppe, der brænder for det pædagogiske arbejde, og som hele tiden er i udvikling.
  • Pædagogisk efteruddannelse (Sprogklar, ICDP)
  • En velorganiseret struktureret hverdag, hvor opdeling i mindre grupper, tilgodeser planlagte læringsforløb for alle.
  • En masse glade og nysgerrige børn.
  • En engageret forældregruppe.

Vi forventer:

  • At du har empati, kan yde omsorg, og ser relationen som det vigtigste i hverdagen og har en legende tilgang til børn
  • At du kan indgå i, og bidrage til et udviklende samarbejde med kollegaer, børn og forældre
  • At du er en fleksibel kollega, som kan se dig selv både i vuggestuen og børnehaven
  • At du kan arbejde selvstændigt, ud fra de rammer og rutiner vi sammen skaber
  • At du bidrager til at sikre børnenes trivsel og udvikling gennem samarbejdet med pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere og ledelse
  • At du er mødestabil og trives i en hverdag med mange opgaver og med et til tider højt tempo
  • At du kan skabe læringsmiljøer af høj kvalitet
  • At du kan arbejde selvstændigt med planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • At du kan både give og modtage faglig, konstruktiv feedback
  • Er fortrolig med it og skriftligt arbejde

Vi synes det er vigtigt at følge med indenfor vores fag, og sender kontinuerligt medarbejdere på uddannelse, som f.eks. ICDP-uddannelsen eller andet, der kan bidrage til vores pædagogiske udvikling.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Skovhuset på vores hjemmeside Skovhuset Velkommen til Skovhuset | Dagtilbud Holbæk by

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller ønsker en rundvisning i Skovhuset, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helen Boldreel på mail hbold@holb.dk eller på telefon 7236 4853

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Opstart: 1. april 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind