Skolesekretær til Smidstrup-Skærup Skole

deltid
Skolesekretær til Smidstrup-Skærup Skole
  • Smidstrup-Skærup skolen
  • Tiufkærvej 3A, 7000 Fredericia
Vi søger en engageret skolesekretær med rigtig gode administrative kompetencer, som på en humørfyldt og serviceminded måde kan være det kit, der får vores skolehverdag til at hænge sammen. Så trives du med at have mange bolde i luften på én gang i et arbejde for og med børn og voksne, så læs videre om jobbet som skolesekretær på Smidstrup-Skærup Skole.

Om Jobbet
I jobbet som skolesekretær på Smidstrup-Skærup Skole varetager man en bred vifte af opgaver og er skolens ansigt udadtil for elever, forældre og personale. Du vil få en central rolle i skolens daglige drift og administration og i løbet af en arbejdsdag samarbejder du med skolens lærere, pædagoger og vikarer samt skolens ledelse og teknisk-serviceleder. Desuden har du kontakt til en række ressourcepersoner i Vejle Kommunes forvaltning for Børn & Unge.

Som skolesekretær skal man være serviceminded og glad for en vrimmel af børn og voksne omkring sig, samt være en person som møder udfordringer positivt og har lyst til at smile og lytte, også når det er svært.

Primære opgaver
  • Daglig administration og kontakt med elever, forældre og personale samt servicering af øvrige henvendelser til kontoret
  • Vikardækning hver morgen
  • Håndtering af skolens økonomi, herunder fakturering, regnskab og budget opfølgning.
  • Personaleadministration, herunder vikarløn, refusioner, ferie og ansættelser.
  • Håndtering af mail, telefoner og post.
  • Indberetninger og refusionsansøgninger.
  • Koordinering af arrangementer og praktiske opgaver.
  • Indkøb af kontorartikler mv.


Vi søger dig som
  • Har erfaring som skolesekretær eller erfaring fra en lignende stilling.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med et godt overblik.
  • Besidder generelt stærke it-kompetencer og har erfaring med MS-Office, TRIO, TEA, KMD Delta og KMD Opus. Meget gerne også kendskab til SBSYS.
  • Har lyst skolens kerneopgave og at bidrage aktivt til en god arbejdsplads.


Om os
Smidstrup-Skærup Skole er en folkeskole i Vejle Kommune med 245 skønne elever fordelt på 0.-9. årgang, organiseret i tre afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskolingen. Der er en SFO med 80 børn og ungdomsklubben besøges af ca. 20 unge to gange om ugen. Vi har til huse i en flot stor skole med gode faciliteter og masser af uderum. Skole ligger centralt og let tilgængelig - ca. 15 min. kørsel fra både Vejle, Fredericia og Kolding.

Det er vigtigt for os, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale skole, og vores kerneopgave er at skabe læring, trivsel og dannelse for alle børn og unge på Smidstrup-Skærup Skole.

Opgaven lykkes vi med gennem et stærkt og forpligtende samarbejde mellem det pædagogiske personale, det administrative personale og skolens ledelse.

Vi tilbyder dig
En spændende og indholdsrig stilling som skolesekretær, hvor to dage sjældent er ens og hvor du får en afgørende rolle i skolens samlede drift og understøttelse af hele det øvrige personale.

Vi er en udviklingsorienteret skole med et dedikeret og engageret personale, der arbejder målrettet med kerneopgaven. Hos os fylder samarbejde meget, fordi det styrker løsningen af vores opgaver. Ledelsen er dialogsøgende, støttende og tæt på personalet i en fælles skoledag, og brænder for pædagogisk ledelse og udvikling. Som arbejdsplads har vi en fri og humoristisk tilgang til hverdagen, og alle hjælper hinanden på kryds og tværs.

Desuden har vi en engageret og positiv forældrekreds og skolebestyrelse i et aktivt lokalsamfund.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der er tale om en stilling på 35 timer/uge med tiltrædelse 1. oktober 2025, eller før hvis muligt

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og send den så vi har den senest fredag den 15. august 2025. Samtaler holdes i uge 34.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt gerne skoleleder Martin Bredthauer på tlf. 6130 4220 eller mail mbhau@vejle.dk

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind