skolesekretær (Administrativ medarbejder)

fuldtid
skolesekretær (Administrativ medarbejder)
  • Frederiksberg Kommune
  • 2000 Frederiksberg

Søndermarkskolen på Frederiksberg søger en skolesekretær 

 

Brænder du for administration, og ser du dig selv i en udviklingsorienteret skole med et multikulturelt miljø, så er du måske vores fremtidige skolesekretær. 

 

Vi søger en uddannet administrativ medarbejder meget gerne med erfaring inden for folkeskoler eller offentlig administration. 

 

Opgaverne er mangeartede og kræver et stort overblik. Samtidig er det en forudsætning, at du kan arbejde med at blive forstyrret, selvom du er i gang med en opgave. 

 

Mulige arbejdsopgaver:

  • Daglig økonomiopfølgning (modtagelse og kontering af fakturaer til skole og SFO)
  • Elevadministration i TEA
  • Sagsstyring/journalisering i SBSYS
  • PLC (bibliotek) – udlån, registrering, bestilling af bøger i Cicero
  • Indkøb af kontorartikler og materialer til faglærerne – blandt andet i True Trade
  • Servicering af elever, forældre og al personale
  • Administration og vedligehold i Aula samt skolens hjemmeside
  • Personaleadministration i IDC
  • Administrere afgangsprøverne på skolen

 

Vi forventer, at du som person:

  • Er kontoruddannet, gerne med en Kommunom
  • Har erfaring med arbejdet på en folkeskole – evt. anden form for skole
  • Skaber deltagelsesmulighed for alle
  • Er initiativrig, stabil og udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er dygtig til kommunikation og samarbejde
  • Kan lide at lave systemer og holde orden 
  • Indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med både ledelse, lærere, pædagoger m.fl., forældre og andre samarbejdspartnere
  • Ser forskelligheder som et lærings- og udviklingspotentiale
  • Beder om hjælp, når du har brug for det fra såvel kollegaer som ledelse
  • Kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø

Vi kan tilbyde et arbejdsmiljø med:

  • Fagligt stærkt og kollegialt fællesskab med høj trivsel
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på livsduelighed
  • Gode muligheder for sparring såvel om det faglige som det praktiske
  • Kursus i TEA, SBSYS og Cicero
  • Et velfungerende samarbejde med kollegaer på tværs af faglighed
  • En ledelse der arbejder i dialog og bakker op
  • En smuk ”by-skole” med mange fællesskabende traditioner og god plads til ude-undervisning 

Skolens værdigrundlag tager afsæt i dannelse, fællesskab og nærvær, hvilket både afspejles i vores dagligdag men også i vores mange traditioner. Der bliver blandt andet sunget morgensang, afholdt koncerter og mange andre fællesarrangementer i løbet af året.

Skolen har 68 lærere samt 35 pædagoger i skole, SFO og Klub. Der er et solidt kollegialt fællesskab både professionelt og socialt, som samtlige dygtige og engagerede medarbejdere bidrager til med hver deres. Derudover er der ca. 665 skønne elever fordelt på almenklasser og specialspor (for børn med generelle indlæringsvanskeligheder).

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Frederiksberg Kommunalforening og Frederiksberg Kommune. Stillingen er omfattet af ny løn. Ved ansættelse indhentes §36 attest (tidsubegrænset attest for overgreb mod børn under 15 år) samt straffeattest. Ønsker du at vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Leif G. Bjarning eller administrativ leder Gitte Nyborg på telefon 3821 0950.

Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt CV (gerne med foto), eksamensbeviser og evt. referencer modtages elektronisk via nedenstående link, senest tirsdag den 18. marts 2025 kl. 12.00.
Samtalerne afholdes løbende dog senest den 28. marts 2025. 
Forventet ansættelse pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind