Skolepædagoger til vores SFO på Grønnemose Skole

fuldtid
Skolepædagoger til vores SFO på Grønnemose Skole
Vil du være med til at skabe en sammenhængende hverdag for børnene på Grønnemose Skole i et stærkt læringsfællesskab?

Vi søger skolepædagog, til en fast stilling i vores Indskolingshus. Stillingen er i relation til børnene på 0.-3. årgang med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi er optaget af, hvordan vi kan bruge vores ressourcer fra SFO, klub og skole for at skabe større sammenhæng mellem alle på skolen, men også ind i det enkelte barns hverdag.

Et stærkt fællesskab
Vi er en idræts- og bevægelsesprofilskole med fokus på fysisk aktivitet. Skolen ligger ud til store, grønne områder, som vi ofte anvender både i skole- og fritidslivet. Det betyder, at vi arbejder målrettet med at tilbyde bevægelsesaktiviteter og også har et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, så børn introduceres til de muligheder, de har i eget lokalområde.

Vi tager ansvar for, at alle vores børn lykkes og derfor går vi mange forskellige veje for at bringe alle i god trivsel, både fagligt og socialt.

For at vi selv bedst lykkes med opgaven, arbejder vi i professionelle lærings fællesskaber, hvor alle bidrager med deres viden, kompetencer og udvikler den pædagogiske praksis sammen. Derfor vægter vi, at alle vores medarbejdere;
  • har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
  • er fagligt kompetente og nysgerrige på egen og kollegaers praksis
  • er selvstændige og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
  • bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i dagligdagen på skolen

I vores indskolingshus hænger børnenes dag sammen fra de kommer, til de går hjem. I børnehaveklassen har børnene deres tilpassede version af skolens SFO, men fra 1-3. klasse er SFO’en fælles. Som kommende pædagog indgår du både i det samlede pædagogteam og i et årgangsteam, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om hele årgangens børn. Din opgave består i at være knyttet til en klasse, hvor du i skoletiden indgår både i arbejdet med klassens generelle trivsel og i arbejdet med at sikre deltagelsesmuligheder for alle årgangens børn samt medvirke til, at SFO-tiden bliver givende, udviklende og tryg for alle vores børn.

I Gladsaxe kommune er muligheden for samarbejde sikret gennem en aftale med BUPL om, at mere end 25% af arbejdstiden er reserveret til ”anden tid end børnetid”.

Se meget gerne vores introfilm og læs mere om vores skole her

Stillingerne er på 37 timer om ugen, men et ønske om deltidsansættelse kan også være en mulighed.

For yderligere oplysninger
kan du henvende dig til faglige ledere for indskolingen Lars Tell (telefon 23 41 78 94) eller Kirsten Thorup (telefon 22 43 44 10). Du er også meget velkommen til at komme og besøge os.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 29. oktober kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler løbende fra uge 43.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind