Brænder du for at gøre en forskel i børns hverdag – både i skole og SFO?Tinderhøj SFO søger en engageret og fagligt stærk skolepædagog til en fast stilling på
34 timer om ugen med opstart
1. november 2025.
Tinderhøj SFO er en del af
Tinderhøj Skole – en grøn og projektorienteret skole i udvikling. Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til børns læring og trivsel, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger er tæt og værdifuldt.
SFO’en er opdelt i
SFO1 og SFO2 og rummer ca. 300 børn. Den ledige stilling er tilknyttet
SFO1, og du vil også have timer i skoledelen.
Hos os møder du:
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer
- En skole i rivende udvikling med høj grad af medindflydelse
- En aktiv og samarbejdende forældregruppe og skolebestyrelse
- En hverdag fyldt med humor, varme og nærvær
Din profil
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog og har erfaring fra skole/SFO
- Er robust, tydelig og omsorgsfuld – og tør både udfordre og blive udfordret
- Har lyst til at tage lederskab i klasserummet og skabe trygge, motiverende læringsmiljøer
- Kan planlægge og evaluere pædagogiske forløb – både alene og i teams
- Er initiativrig og elsker at sætte gang i spændende aktiviteter – både inde og ude
- Har interesse for natur og udeliv – vi laver fx bål hver uge og bruger idrætssalen flittigt
- Er en stærk samarbejdspartner for både kollegaer og forældre – også når samtalerne er svære
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i en ambitiøs kommune med fokus på udvikling i børne- og ungeområdet
- Et dynamisk og udviklingsorienteret personale
- Spændende pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer
- Et miljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd
- Høj grad af indflydelse på både skolens og dine egne opgaver
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst og i samarbejde med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Læs mere om os på www.rk.dk og Tinderhøj Skoles Aula-side.
Du er også velkommen til at kontakte
afdelingsleder Chanette Bruun Sørensen på
26 22 27 52.
Klar til at søge?
Send din ansøgning og relevante bilag senest
25. september 2025 via knappen
"Søg stillingen".
Vi afholder
løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.