Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer? Så er det måske dig, vi leder efter som skolepædagog til vores specialklasserække for normaltbegavede elever med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD. På Dyvekeskolen arbejder vi med udgangspunkt i visionen: ” Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel” Og lige nu leder vi efter en entusiastisk skolepædagog til mellemtrinet, der synes, at det kunne være spændende at være med til at forme og udvikle den pædagogiske praksis og læringsmiljø.
Du træder ind i en afdeling med 9 klasser fra 1. klasse til og med 9. klasse. Hver klasse er normeret til 8 elever, men kan variere i størrelse. Der er et team med tre faste personaler tilknyttet hver klasse bestående af to lærere og en skolepædagogisk medarbejder. Derudover arbejder vi tæt sammen med pædagogisk personale fra KKFO´en, som også bidrager ind i den pædagogiske praksis i skolen.
Du skal kunne rumme at alle svar ikke er givet på forhånd, og være villig til positivt at indgå i en udviklingsproces. Til gengæld får du en unik mulighed for at være medskaber af verdens bedste specialklasserække.
Specialklasserækken skal på sigt ligge i egen bygning ved Dyvekeskolen, men indtil den står færdig i 2029, ligger vores specialklasserække i pavilloner beliggende ved Sundholm – knap to kilometer fra resten af skolen.
Vores ønsker til dig Vi arbejder med et ressourceorienteret børnesyn, og vi mener, at vores fineste opgave er at skabe en tryg skolegang, hvor vores elever oplever faglig og personlig udvikling. De har brug for voksne, der ser dem og deres potentialer – ikke kun deres diagnoser. Vi ønsker, at du er løsningsorienteret og tager ansvar for både elevernes faglige-, sociale- og personlige udvikling.
Vi har brug for dig, der
- har erfaring med målgruppen
- kan være rollemodel for eleverne, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for elevernes udvikling
- ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
- har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper samt samarbejdet med forældrene
- har gode kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt
- er drevet af lysten til at skabe den bedste skolegang for børn med særlige behov
- har lyst til at bidrage med dine pædagogiske kompetencer
- er uddannet pædagog
Vi kan tilbyde En positiv og energisk personalegruppe, som løfter i flok. Et teamsamarbejde, som bygger på tillid, tryghed og respekt for hinanden. At du får mulighed for at være med til en præge den kultur, vi så småt er ved at opbygge. Du bliver en del af Dyvekeskolen, hvor relationsarbejdet er i centrum på alle klassetrin. Du får et lederteam, som er fokuseret på, hvordan vi får børnene til at lykkes, og hvordan vi skaber trivsel for alle medarbejdere på arbejdspladsen.
Om Dyvekeskolen Det er vigtigt, at alle elever oplever en tryg og fagligt udviklende skolegang. Positive og sunde relationer mellem skolens medarbejdere og elever er helt grundlæggende for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.
Dyvekeskolens almenafdeling er en basisskole med 680 elever fra 0.-6. klasse. Udover denne specialklasserække, som er en kategori 3, så har skolen også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse med 90 elever, som har lokaler på Dyvekeskolen sammen med almendelen. Eleverne i specialklasserækkerne kommer fra hele København.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Ansættelse er på 34 timer, men med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, da man optjener timer, så der kan afholdes fri i alle skoleferierne. Ansættelsen er med start 1. august 2025.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Winther Merrild på 23 74 15 69.
Du kan læse mere om Dyvekeskolen her:
Dyvekeskolen (aula.dk) Udover din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 16. juni 2025 Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.