Skolepædagog til KKFO v/ Skolen på Islands Brygge

deltid
Skolepædagog til KKFO v/ Skolen på Islands Brygge
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du uddannet pædagog, og vil du være en del af et stærkt teamsamarbejde?

Om skolepædagogstillingen
Din hovedbeskæftigelse vil ligge i KKFO'en – 2/3 del ansættelse, mens ansættelsesgraden i skolen er 1/3. Du vil som udgangspunkt have 10-12 ugentlige lektioner i en børnehaveklasse sammen med børnehaveklasselederen.

Den primære del af ansættelsen vil derfor ligge om eftermiddagen i KKFO. Et eksempel kunne være, at du er i skolen fra kl. 10.00-13.30 og herefter i KKFO fra kl. 13.30-17.00. Der vil naturligvis være indlagt en frokostpause.

Du vil både i skoledelen og i KKFO arbejde i en afdeling med fast team af lærere og pædagoger omkring børnene i børnehave til og med 3. klasse.

I skolen varetager du TOV (to voksen tid) i sporet sammen med børnehaveklasselederen og i KKFO'en indgår du i de fritidspædagogiske aktiviteter i sporet.

På Skolen på Islands Brygge har alle medarbejdere i KKFO'en og skolen i en afdeling et tæt samarbejde omkring både det enkelte barn og omkring gruppen af børn. Der er fælles mødevirksomhed, og der er ligeledes fælles traditioner i rigtig mange sammenhænge.

På KKFO'en arbejdes der i selvstyrende teams i tæt samarbejde mellem KKFO-ledelse og ligeledes i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i KKFO'en.

Hvad kan du forvente?

  • Engagerede kolleger der brænder for skole og fritidspædagogik
  • Målrettet arbejde med pejlemærker, pædagogiske notater, planlægning med udgangspunkt i det helhedsorienterede børnesyn, mangfoldige børnefællesskaber, masser af aktiviteter og tilbud til børnene og et tæt samarbejde med forældrene omkring dette
  • Plads til nye idéer, til visioner og nye spændende tiltag
  • Stærkt teamsamarbejde
  • En hverdag præget af nærvær og samvær med børn og kolleger
Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet pædagog
  • Du har måske erfaring indenfor skole og fritid – enten i praksis eller som linje og fordybelse på seminariet
  • Du brænder for at gøre en forskel for børn i skolealderen
  • Du trives i at skulle arbejde både selvstændigt med mål og indsatser, men samtidig også indgå i et forpligtende samarbejde omkring den fælles kerneopgave.
  • Du har masser af gåpåmod og flair for at se muligheder og ressourcer
Ansættelsesvilkår
Du skal forvente, at din arbejdstid primært ligger mellem kl. 08.00-17.00. Derudover kan der være nogle møder efter kl. 17.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Skolepædagogstillingen er på 35 timer om ugen. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Henrik Skov Hansen på 20 15 57 66 eller evt. sende en mail på qu6g@kk.dk

Du kan læse mere om både skole og KKFO på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 19. juni 2025
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Log ind