Skolepædagog med stærk relationskompetence og faglig begejstring søges til barselsvikariat.

fuldtid
Skolepædagog med stærk relationskompetence og faglig begejstring søges til barselsvikariat.
  • Horsens Kommune
  • 8700 Horsens
Skolepædagog med stærk relationskompetence og faglig begejstring søges til barselsvikariat.

På Bankagerskolen søger 21 skolepædagoger en ny kollega fra 20. oktober 2025 eller snarest derefter, men er du klar på nye udfordringer før, hører vi meget gerne fra dig.

Vi søger 1 pædagog til 2 barselsvikariater, der afløser hinanden.

Som skolepædagog på Bankagerskolen vil én af dine store opgaver være at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn i samarbejde med dine pædagog- og lærerkolleger.
Du kan se frem til en del timer i skoledelen, samt en stærk tilknytning til vores SFO.
Når du starter er dine skoletimer knyttet til vores 3.årgang, men det vil muligvis forandre sig undervejs i ansættelsen.

Er du uddannet pædagog med erfaring inden for skole-fritid, dagtilbud eller specialområdet, som har både lyst og nysgerrighed på at blive en del af en stor pædagoggruppe, hvor faglig udvikling prioriteres højt. Er du også optaget af at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder for, at det skal være et fedt sted at gå på arbejde? - Så synes vi du skal læse med her.

Vi glæder os til at møde dig, som har fyldt godt op i din pædagogisk værktøjskasse og/eller er parat til at være værktøjsmager.
Du skal gå til opgaven med en tro på, at det er muligt at skabe pædagogiske rammer, som understøtter alle børns trivsel og læring, og du ved det sker bedst i samarbejde med gode kolleger.

Du kan genkende dig selv i nedenstående:
 
  • Jeg brænder for at se børn lykkes og begejstres i deres udvikling, og ser den voksnes handlinger som en forudsætning for, at det lykkes. 
  • Jeg mestrer egen ro, og har samtidig en indre turbokraft i mit pædagogiske virke.
  • Jeg jubler over de små skridt og succeser sammen med børn, kolleger og forældre.
  • Jeg kan håndtere andres følelser, uden selv at blive smittet.
  • Jeg inddrager og opsøger børns perspektiver og stemmer, og kan arbejde systematisk med medbestemmelse.
  • Jeg har let til smil, og griner gerne med børn og kolleger.
  • Jeg kan agere fleksibelt sammen med børnene og kollegerne for at nå de fastsatte mål – både i klassen og i den fritidspædagogiske del.
  • Jeg er parat til at opsøge sparring hos kolleger, vejledere eller ledelse, fordi ingen ved alt, og vi alle kan lære, og det gør vi bedst sammen.
  • Jeg evner at lave skriftlig dokumentation af mit arbejde i handleplaner og statusbeskrivelser, og kan formulere både mål og delmål, samt følge op på disse.
  • Jeg kan se mig selv i overskriften: Bankagerskolen er en skole for alle børn i distriktet, samt vores motto: Der er plads til alle, men ikke til alt.

Bankagerskolen er en almen folkeskole med godt 800 elever, som har deres skolehverdag i 4 forbundne huse.
I hus 3 har 2. og 3.årgang deres skoletid, og det vil være her du skal starte.
På Bankagerskolen har vi pædagoger med i skolen fra skolestart til 4.klasse, og pædagogerne har en stærk tilknytning til husene i skoletiden.
Vi arbejder med at dygtiggøre os som årgangspædagoger, og du vil derfor i skoledelen have 3 årgangspædagog-kolleger i det nære samarbejde, mens der i huset vil være 8 kolleger at sparre med.

Vi er en stor SFO med egne lokaler, som er indrettet med værksteder, hvor der er fokus på at udbyde varierede tilbud til børnene. Vi udarbejder hver uge en plan for ugen, som deles med forældrene. Her fortæller vi dels hvad barnet kan vælge om eftermiddagen, men også hvorfor det netop er denne aktivitet vi har valgt. På denne måde deler vi vores pædagogiske overvejelser, og vi er stolte af vores SFO.
Siden skolestarten har vi arbejdet med SuperSFOdage, da skoledagen slutter 12.15 torsdag og fredag, hvilket giver pædagogerne gode muligheder for at boltre sig i det fritidspædagogiske univers.

Vi har en stor legeplads og bruger hallen og svømmesalen ugentligt, også her tilbyder vi forskellige muligheder for børnene.
Så er du til krea, bål, musik, drama, udeliv, bevægelse, konstruktionsleg eller spillehjørnet er der helt sikkert et sted dine kompetencer og interesser vil blive værdsat.

Da vi vægter samarbejde højt har vi prioriteret ugentlig samarbejdstid og forberedelse i følgende rammer:
 
  • Årgangsteamet bestående af lærere og pædagoger på årgangen mødes ca. 1½ timer/uge
  • SFOteamet, alle skolepædagoger, mødes ca. 1½ timer/uge
  • Årgangspædagogteamet mødes 1½ timer/uge
  • Derudover deltager du i Husmøder 3-4 gange om året, i pædagogiske aftener 2-3 gange om året, i pædagogiske dage dels lokalt sammen med naboskolerne og i en fælles kommunal pædagogisk dag.
  • Du deltager i forældremøder på årgangen og i mange skole-hjemsamtaler og møder.
  • Vi holder skolefest og SFOfestival, som du også er en del af.
  • Du har ugentligt tid til egen forberedels afhængigt af dine opgaver og ansættelsesgraden.

Vi har fokus på udvikling af den fritidspædagogiske praksis, og har de seneste år haft følgende fokusområder i vores SFO: Børnesyn, Kvalitet i fritidspædagogikken og Den værdifulde leg.

I sommerferien laver vi Sydbyens SFO-dag sammen med nabo-SFO’erne. Det er en fritidspædagogisk festdag, hvor børnene leger på tværs af de 3 skolers SFOer.

Vi håber du kan læse, at du vil træde ind på en arbejdsplads, hvor den faglige udvikling er i fokus, og hvor din pædagogfaglighed værdsættes hele dagen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge os på skolen kontakt da pædagogisk afdelingsleder Marianne Bøeg pr. telefon: 76293330 /51886996 eller pr. mail: mab@horsens.dk.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og du skal forvente en arbejdstid inden for rammen kl. 06.15-17.00 på hverdage, samt arbejdstid i skolernes ferier.
Der er tale om en stilling på 37 timer/uge.

Se endvidere Bankagerskolens hjemmeside: www.bankagerskolen.aula.dk.

Ansøgningsfrist: søndag 21.september 2025
Ansættelsessamtaler: 24.september 2025 i tidsrummet 14.30-17.00
Tiltrædelse: 20.oktober 2025 eller snarest derefter

Log ind