Skoleleder Tjæreborg Skole

fuldtid
Skoleleder Tjæreborg Skole
  • Esbjerg Kommune
  • Tjæreborg Stationsvej 39, 6731 Tjæreborg

Har du lyst til at stå i spidsen for en skole med store ambitioner på elevernes vegne i et attraktivt lokalsamfund?

Er du udpræget skolemenneske med tydeligt pædagogisk ståsted og ledelsesmæssig erfaring.

Så er du måske vores nye skoleleder.

Tjæreborg skole

På Tjæreborg skole er der lige omkring 500 elever og ca. 55 engagerede medarbejdere.

Vi har et stort fokus på høj faglighed og på, hvordan vi når dette gennem faglighed, fællesskaber og trygge læringsmiljøer for børn og unge.

På Tjæreborg Skole er det allervigtigste for os at give eleverne mod og lyst til læring i en tryg hverdag. Foruden de obligatoriske skolefag står vi på et fundament, der bygger på fællesskab, dannelse og en stærk lokal forankring.

Tjæreborg Skole er, som konsekvens af Esbjerg Kommunes nye skolestruktur, fra august 2024 blevet selvstændig skole med egen skoleleder og bestyrelse. Som ny skoleleder får du derfor stor indflydelse på den fortsatte udvikling af skolens profil og identitet.

Samtidig er skolens ledelse fortsat del af et tæt ledelsesmæssigt samarbejde på tværs af skolerne. I Esbjerg er vi nemlig faste i overbevisningen om, at vi er bedst sammen, og vi vil derfor sikre, at ingen skoleledelse står alene med opgaven. Som skoleleder på Tjæreborg Skole indgår du således i skoleområde Midt.

Vi forventer at du

  • Har dokumenteret erfaring med at skabe følgeskab, fælles retning i komplekse politisk styrede organisationer – incl. konkrete resultater
  • Har formel lederuddannelse eller lyst til at tage den
  • Kan forebygge og håndterer konflikter professionelt og opbygge en tillidsfuld kultur med høj psykologisk tryghed.
  • Mestrer dataunderstøttet skoleudvikling og omsætter indsigter til praksis i samarbejde med medarbejdere og teams
  • Har personlig holdning, gennemslagskraft og en naturlig autoritet ift. at stå i spidsen for en stor organisation og en moderne folkeskole
  • Har stærke kommunikationskompetencer og erfaring med bestyrelsessamarbejde og forældredialog.
  • Har erfaring med at skabe og vedligeholde stærke partnerskaber i i lokalsamfundet – fx idrætsforeninger, dagtilbud og plejehjem – og formår at omsætte samarbejdet til meningsfulde lærings- og dannelsesaktiviteter for eleverne.
  • Er fagligt, pædagogisk og dannelsesmæssigt velfunderet og at du formår at sætte tydelig retning og ramme for den daglige praksis
  • Er holdspiller med masser af empati, drive og humor

Vi tilbyder

  • En skole med 500 unikke børn i centrum
  • Med- og modspil fra 55 kompetente og engagerede medarbejdere
  • Et velfungerende fritidstilbud i form af SFO, fritids- og ungdomsklub.
  • Et kommende, samlet ledelsesteam på tre,
  • En erfaren og engageret skolebestyrelse
  • Tæt samarbejde og sparring med områdeleder og de øvrige skoleledere i område Midt
  • Mulighed for sammen med medarbejdere og bestyrelse sætte en tydelig retning for en af Esbjergs store folkeskoler.

Opgaver og ansvar

  • Du bliver daglig ansvarlig for skolens pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse, og du sikrer overholdelse af lovgivning og politikker
  • Du træffer beslutninger tæt på personale, elever og forældre på en sådan måde, at der opleves nærhed, medinddragelse og lokale hensyn i beslutningerne
  • Du understøtter den faglige og personlige udvikling af personalet både som enkeltpersoner, som teams og samlet personalegruppe
  • Du er synlig og tydelig, og understøtter medarbejdernes daglige praksis ved observationer, sparring, vejledning, mødedeltagelse etc.
  • Du sikrer et godt arbejdsmiljø og samarbejder med skolens TR’er og AMR
  • Du fremmer en kultur for læring og faglig udvikling blandt personalet
  • Du samarbejder tæt med områdets administrative leder om skolens administrative opgaver, herunder skolesekretærernes og IT-medarbejdernes dagligdag, arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse

Reference:
Skolelederen refererer til skolechefen og er ansat på niveau med områdelederen, som er bindeled mellem skoler og forvaltning.

Ansættelsesvilkår

  • Vi ønsker at du kan starte snarest eller senest pr. 1. marts 2026
  • Der vil være 1. runde samtaler den 26. januar 2026, og 2. runde den 29. januar 2026. Kandidaterne testes imellem de to samtalerunder.
  • Du ansættes efter gældende overenskomst
  • Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, opfordres du til at kontakte områdeleder/konstitueret skoleleder Jette Sylvestersen på tlf. 20 33 55 45 eller skolechef Morten Mærsk Schmidt på tlf. 26 15 15 33.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
22. januar 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind