Skoleleder til Fjordskolens to afdelinger i Roskilde Kommune

fuldtid
Skoleleder til Fjordskolens to afdelinger i Roskilde Kommune
  • Roskilde kommune
  • Sognevej 50, 4000 Roskilde
Roskilde Kommune søger en ny fælles skoleleder til specialskolerne Fjordskolen Hedevang og Fjordskolen Lysholm pr. 1. november 2025.

Vi ser hver enkelt barns behov, og vores medarbejdere kan noget særligt. Er du vores nye skoleleder?



Fjordskolen består af to institutioner med forskellige målgrupper og dermed forskellige opgaver. Det skal du som deres skoleleder have blik for.

Hedevang er en specialskole i Gundsømagle lidt nord for Roskilde, hvor 65 medarbejdere arbejder med 100 elever, hvis primære udfordringer er autismespektrumforstyrrelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Flere af skolens elever er derudover udfordret af tilknytningsforstyrrelser/socio-emotionelle vanskeligheder, OCD, generelle og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder og evt. skolevægring.

Skolen har 0. - 10. klasse. Lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen i tværfaglige teams.

Der arbejdes specialpædagogisk og målrettet med faglighed, sociale kompetencer og personlig udvikling.

Lysholm er en specialskole med 56 elever i den vestlige del af Roskilde. Skolen er målrettet elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, der typisk har fysiske funktionsnedsættelser og psykiske handicap. Her er elever med forskellige syndromer og elever, der bruger kørestol. Eleverne er inddelt i grupper fra 0. til 10. klasse på skolen, og personalet på 55 medarbejdere består af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter/medhjælpere, fysio-/ergoterapeuter, skolesekretær og it-support.

Opgaven Som skoleleder i Roskilde har du en rolle i at vi arbejder hen mod kommunens ambitiøse mål om at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge. Det kræver bl.a., at du er god til at understøtte et stærkt ledelsesteam og lykkedes med at udvikle mennesker og resultater på skolerne.

Ud over de lokale kræfter, der skal medvirke til skolens udvikling, er du også med på et hold inden for rammerne af Roskilde Kommunes skolevæsen og er hermed en del af noget større, hvor specialskolerne medvirker med videndeling og sparring til omstillingen og til folkeskolerne.

De væsentligste indsatsområder for den kommende skoleleder er: Understøtte ledelsesteamet

Den vigtigste opgave på kortere sigt er, at træde ind i rollen som leder for et ledelsesteam, der er fordelt på to matrikler med forskellige børnegrupper. En rolle som både kalder på daglig sparring og kollegaskab, og samtidig understøttelse af den strategiske udvikling i samarbejde med personalegrupperne og forvaltningen.

I teamet skal der arbejdes med at skabe klarhed over afdelingsledernes fælles ansvar og hver enkeltes ansvar, roller og opgaver.

På Hedevang vil opgaven desuden indeholde primær ledelse af 6.-10. årgang.

To velfungerende skoler

Begge skoler er højt ydende, med et fagligt dygtigt og engageret personale, som hver dag ser det enkelte barns behov. En kommende skoleleder skal støtte op om det gode arbejde, der allerede foregår og samtidig bringe et nyt blik på samarbejdsstrukturer, dagligdag og pædagogisk praksis, så potentialet udvikles yderligere sammen med skolernes dygtige medarbejdere.

Strategisk ledelse og styring

Skolelederen skal løfte en stor opgave med at sikre den overordnede styring af økonomi, menneskelige ressourcer og kvalitet i de to skolers læringsmiljøer. Det skal du formå at gøre i et krydsfelt af statslige krav, kommunale krav og forventninger, ændrede børnegrupper og medarbejdergruppernes behov og ønsker.

Personen Erfaringer
  • Du har ledelseserfaring fra skoleverdenen
  • Du har erfaringer med at skabe sammenhænge mellem specialiserede undervisningstilbud og almenundervisningen
  • Du har selv erfaring med flere specialpædagogiske metoder
  • Du har stået i spidsen for processer, der har fremmet arbejdsglæde og trivsel i din organisation
  • Du har erfaring med drift, økonomi og organisationsudvikling
Kvalifikationer
  • Du har pædagogisk, uddannelses- eller lærerfaglig baggrund
  • Du har interesse for, indsigt i og bred viden om det specialiserede område
  • Du forstår forældregruppen til børn med særlige behov
  • Du har visioner og er samtidig helhedsorienteret
  • Du kan lede gennem ledere og yde sparring, motivere og understøtte afdelingslederne situationsbestemt og konstruktivt
  • Du er uddelegerende og følger opgaver til dørs
Personlige kompetencer
  • Du er robust og rummelig, har en indre ro samtidig med, at du fastholder dit lederskab
  • Du er både forandringsparat og vedholdende
  • Du er reflekterende og dialogsøgende
  • Du er engagerende og anerkendene i din ledelse
  • Du er optaget af både elever og medarbejderes udvikling og læring
  • Dit børnesyn understøtter kommunens bevægelse med styrkelse af de almene fællesskaber, så de bidrager til alles læring og trivsel
Som nyansat skoleleder får du en grundig introduktion til Skole- og Klubområdet og til Roskilde Kommune som arbejdsplads. Du bliver understøttet i din ledelsesopgave med sparring om opgaver, dilemmaer mm. på 1:1-samtaler med skolechefen. Derudover indgår du i fællesskabet af skoleledere, i en netværksgruppe med nogle af dine kolleger og får tilknyttet en mentor i den første periode.

Løn og ansættelsesvilkår
  • Ansættelsen sker på kontraktvilkår og i henhold til de aftaler, der er med den faglige organisation på området
  • Den samlede lønsammensætning er afhængig af erfaring og kvalifikationer
  • Forventet tiltrædelse er d. 1. november 2025
Yderligere information På kommunens hjemmeside kan du finde information om Roskilde Kommunes Børn og Ungepolitik og kommunens ledelsesgrundlag.

Proces Kontakt Skole- og Klubchef Jon Lissner på tlf. 30 84 11 35, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning og CV skal sendes gennem Roskilde Kommunes hjemmeside senest den 8. september 2025 kl. 23.59.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffe- og børneattest.

Vigtige datoer i ansættelsesforløbet:

  • Første samtale gennemføres den 12. september 2025 fra kl. 14.00
  • Hvis ansættelsesudvalget ønsker at fortsætte processen med kandidaten, gennemføres et testforløb, hvor vores HR afdeling udarbejder en adfærdsprofil og afholder tilbagemeldingsmøde med kandidaten i uge 38.
  • Anden samtale gennemføres den 22. september 2025 fra kl. 15.00.

Log ind