Har du en praktisk og løsningsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge? Vil du være med til i samarbejde med Rødkilde Skole at skabe rammer, der sikrer stabilt fremmøde og trivsel i skolen?
Københavns Kommune søger en skolefraværsrådgiver til et barselsvikariat til en målrettet indsats mod skolefravær. Du får en nøglerolle i et tværfagligt samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF) i Brønshøj, Husum, Vanløse.
Som skolefraværsrådgiver bliver du en vigtig del af en innovativ indsats, hvor vi med tværfagligt samarbejde og indsatser skaber nye veje til at støtte børn og unges skolegang.
Du skal som skolefraværsrådgiver udelukkende arbejde med fraværsindsatsen, hvor du skal være med til at afdække og arbejde med de børn og unge, der har behov for ekstra støtte til at reducere bekymrende fravær.
Dine opgaver omfatter bl.a. at - afholde samtaler med barnet/den unge og deres forældre for at afdække årsager til fraværet og arbejde for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i samarbejde med relevante fag- ressourcepersoner på skolen
- støtte familien med at skabe struktur og rammer i hjemmet, der fremmer stabilt fremmøde i skolen
- være til stede i hjemmet før skolegang for at hjælpe familierne med at etablere gode morgenrutiner og evt. følge barnet i skole i en periode, hvis dette er nødvendigt
- inddrage relevant netværk, såsom kammerater, familie og fritidstilbud, som kan være med til at støtte barnet
- sikre tæt opfølgning i samarbejde med familie, skole og skolesocialrådgiveren
Vi søger dig, der - gerne har en specialpædagogisk baggrund, gerne med erfaring fra et skolemiljø
- har en praktisk tilgang til arbejdet og trives med at tilrettelægge egen arbejdstid
- har en anerkendende tilgang til børn, unge og forældre og forstår vigtigheden af at opbygge tillidsfulde relationer
- er udviklingsorienteret og kan brobygge mellem hjem, skole og socialforvaltning
- er udholdende og undersøgende, når du møder modstand, og har en stærk interesse i at forebygge fraværsproblematikker
- er stærk i samarbejde på tværs af faggrupper
- er komfortabel med at analysere fraværsdata og kan bruge denne indsigt til at målrette indsatsen samt dokumentere
Om os Du vil være forankret i Din Sociale Indgang, Brønshøj, Husum, Vanløse (DSI) Socialforvaltningen, men have din daglige gang på Rødkilde Skole.
Din Sociale Indgang, Brønshøj-Husum-Vanløse er én af de fem enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med ca. 170 medarbejdere med socialfaglig, administrativ, psykologisk og pædagogisk uddannelsesbaggrund.
Vi har fokus på familiens ressourcer, og vi prioriterer at inddrage barnet, forældrene og familiens netværk. Vi har fokus på en tidlig indsats, og vi arbejder ud fra metoden ICS.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Der er tale om et barselsvikariat, hvor arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2025 eller snarest muligt.
Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Din Sociale Indgang Søren Hove på 26 14 60 97 eller skolesocialrådgiver Camilla Hamann på 20 34 01 38.
Søg via linket senest torsdag den 6. november 2025 Samtaler forventes afholdt i uge 46 og 47.