Skole- og SFO-pædagog til Fællesskolen Hammelev Sct. Severin

deltid
Skole- og SFO-pædagog til Fællesskolen Hammelev Sct. Severin
  • Haderslev Kommune
  • Moltrupvej, 1A, 6100 Haderslev

Er du pædagoguddannet, engageret og relationsstærk – og brænder du for at skabe en tryg og lærerig hverdag for børn?

Vi søger en skole- og SFO-pædagog til vores afdeling i Haderslev, der har lyst til at blive en del af et dynamisk og professionelt team, hvor trivsel, læring og dannelse er i fokus.

Dine opgaver
I skolen vil du bl.a.:

  • Arbejde med co-teaching sammen med klasselæreren
  • Varetage støtteopgaver for børn med særlige behov
  • Gennemføre trivselstimer i samarbejde med klasselæreren
  • Deltage i teammøder med pædagog- og lærerkollegaer
  • Bidrage til en tryg og lærerig skoledag med fokus på trivsel og fællesskab.

I SFO’en vil du bl.a.:

  • Tilrettelægge inspirerende og inkluderende aktiviteter
  • Skabe læringsmiljøer, der understøtter børns personlige og sociale udvikling
  • Sikre, at alle børn har en sjov og spændende eftermiddag
  • Deltage i større arrangementer som jule- og sommerfest.

Vi leder efter dig, som:

  • er uddannet pædagog
  • er fagligt velfunderet og reflekterende over egen og andres praksis
  • er stærk i relationsarbejde og inkluderende i fællesskabet
  • er idérig og tør tænke nyt
  • er ansvarsfuld, stabil og en tydelig voksen
  • har en positiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan lege og interagere med børnene ud fra deres behov og interesser.

Har du en vejlederuddannelse, vil det være rigtigt fint, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder dig:

  • Tæt samarbejde i engagerede teams med fokus på professionelle læringsfællesskaber
  • En stor skole og SFO med mange imødekommende kollegaer og glade børn
  • En varieret hverdag med fokus på trivsel, fællesskab og deltagelsesmuligheder.

Vi vægter personlige kompetencer som:

  • Evnen til at skabe respektfulde relationer til børn og forældre
  • Vilje til samarbejde og lyst til at dele viden og erfaring
  • En løsningsorienteret tilgang og et positivt mindset
  • Nysgerrighed og refleksion over egen og kollegers praksis
  • Mod til at søge hjælp og samarbejde, når det er nødvendigt.

Hvad kan du forvente hos os?
Du vil opleve, at trivsel, fællesskab og deltagelsesmuligheder er en naturlig del af hverdagen. Co-teaching og neuropædagogik er centrale emner i vores faglige samtaler – både som del af et fælles uddannelsesforløb i Haderslev Kommune og som en del af vores daglige praksis.

Vi tilbyder en skole:

  • med mange fællesskabende arrangementer
  • med gode faciliteter i SFO’en
  • hvor børnetrivsel er højt prioriteret
  • med imødekommende kollegaer og ledere, der vægter samarbejde og sparring højt.

Om os
Fællesskolen Hammelev Sct. Severin har fire spor fra 0.–6. klasse, tre specialklasser, en ITK-læseklasse og flersprogsopstart. Vores SFO har over 300 børn, og vi er samlet 95 medarbejdere.

Vi ønsker at være et trygt lære- og værested for eleverne og en god arbejdsplads for de voksne. Tillid og åbenhed præger vores samvær, og vi arbejder for helhed og sammenhæng i hverdagen, så alle elever får de bedste rammer for udvikling og læring.

Vi arbejder bl.a. med "God undervisning" og "differentierede leg- og læringsmiljøer", hvor børn oplever sig inddraget, betydningsfulde og som en del af fællesskabet.

Praktiske oplysninger
Stillingen er fast og på 30 timer pr. uge.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen indhentes børne- og straffeattest, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende resultater.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Winnie Krüger på telefon 51 18 14 20.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 16. november 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. november 2025.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Log ind