Skatteministeriet søger jurister til nyoprettet kontor med fokus på GDPR og Digitalisering

fuldtid
Skatteministeriet søger jurister til nyoprettet kontor med fokus på GDPR og Digitalisering
  • Skatteministeriet
  • Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Vil du arbejde på et område, som har stor samfundsmæssig og juridisk betydning? Og ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem jura og digitalisering særligt med fokus på databeskyttelse (GDPR)? Så er du måske vores nye medarbejder i det nyoprettede kontor GDPR og Digitalisering.

Kontoret GDPR og Digitalisering
Du vil blive en del af det nyoprettede kontor GDPR og Digitalisering i Skatteministeriets departement, som understøtter departementet og koncernen inden for en bred portefølje af juridiske opgaver, som regelforenkling, juridisk compliance og databeskyttelse.

Som medarbejder skal du bidrage til at understøtte koncernens modenhed inden for bl.a. databeskyttelse og juridisk compliance på digitaliseringsområdet, samt bidrag til at arbejde systematisk og struktureret med regelforenkling på tværs af hele departementet og koncernen.

Kontorets medarbejdere er primært jurister og består af 5 medarbejdere. Kontoret er ét af otte kontorer i afdelingen Jura. Afdelingen har en juridisk afdelingschef.

Om dig
Du er cand.jur., cand.merc.jur. eller har en lignende relevant uddannelse og er enten nyuddannet eller har et par års relevant erfaring.

Du har gode skriftlige kompetencer, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret med opgaverne. Du har blik for detaljen og bruger det til at finde løsninger samtidig med, at du har fokus på helhedsperspektivet i din opgaveløsning og lægger vægt på at løse opgaverne korrekt og sikkert.

Dit arbejde vil bringe dig vidt omkring i afdelingen Jura og i Skatteministeriets koncern, da dine opgaver ofte vil skulle løses i tæt samarbejde med andre kontorer, styrelser eller i arbejdsgrupper på tværs af koncernen. Derfor er det vigtigt, at du evner at skabe gode relationer og samarbejde med både kolleger og andre faggrupper.

Dine opgaver vil primært omfatte:

  • Udarbejdelse af gennemarbejdede beslutningsoplæg af høj kvalitet
  • Videreudvikling af politikker, retningslinjer og vejledninger, som understøtter departementets efterlevelse af de databeskyttelsesretlige regler
  • Rådgivning og sparring om dataretlige spørgsmål i departementet
  • Bidrag til udarbejdelse af lovforslag, der behandler personoplysninger ift. databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
  • Almen ministerbetjening.
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 2. juni. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fg. kontorchef Stine Roest Hansen på telefonnummer 72 37 34 68 eller mail sh@skm.dk.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Log ind