Skarp videojournalist til JFMs videoafdeling

fuldtid
Skarp videojournalist til JFMs videoafdeling
  • JFM
  • Søndergade 47, 8700, Horsens

Vil du være med til at udvikle og drive videoindsatsen i Danmarks næststørste private mediekoncern?

JFM opruster på video og søger hertil en kompetent, hurtig og struktureret videojournalist eller redigeringstekniker, der kan sikre skarp og seværdig redigering af videoindhold til vores 15 lokale og regionale dagblades nyhedssites og sociale medier.


Din hverdag i Videohubben

Til daglig kommer du til at sidde i JFMs centrale videohub, hvor vi hver dag modtager videomateriale optaget af journalister ude i marken. Du bliver en nøgleperson i at transformere råt nyhedsmateriale til engagerende videohistorier, der driver trafik og fastholder vores læsere på tværs af platforme.

Udover at redigere står du også for at sparre med journalister over telefonen. Give ideer til, hvad de skal have i kassen og hvordan. Vi ser derfor gerne, at du selv har erfaring med at være one-man-band i marken.
 

Dine vigtigste opgaver

  • Klippe og distribuere videoer hurtigt til vores nyhedssites og sociale medier
  • Have teknisk forståelse – lave god lyd og lave pæn klipning
  • Være “stemmen i røret”, der guider journalister til at optage det rigtige indhold, og have pædagogisk forståelse for kompetenceniveau og arbejdsvilkår
  • Være med til at udvikle Videohubben i tæt samarbejde med redaktør og team
     

Det her er dig

  • Du er uddannet journalist eller har en mediemæssig baggrund
  • Du har professionel erfaring med at redigere videoindhold – gerne fra en tv-station eller some-stilling
  • Du forstår, hvad der gør en video værd at se og dele – og hvad der virker digitalt
  • Du tager ansvar, er struktureret og kan vinkle
  • Erfaring med Premiere Pro er en fordel


Dine arbejdstider

Vi kører med fire-dages arbejdsuge, hvilket vil sige, at vagterne er 9,25 timer og ligger i tidsrummet 06:00 - 22:15. 
Vi lægger vagtplan i god tid, og der tages hensyn til friønsker og fleksibilitet. 
Arbejde i weekender og på helligdage må forventes.


Vi tilbyder

  • To års projektansættelse med mulighed for forlængelse.
  • En spændende hverdag med gode kollegaer i Jfm’s Livecenter – og en unik mulighed for at skabe et stort netværk i Danmarks næststørste private mediekoncern.
  • Arbejdsplads centralt i Horsens – placeret lige ved gågaden.


Lyder det som dig?

Send en kort, motiveret ansøgning og dit CV senest 4. januar 2026. Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette.


Har du spørgsmål? 

Kontakt: Nyhedsredaktør i Videohubben Sofie Skov, tlf. 42 16 23 52 · mail: sofis@jfm.dk 

Redaktionschef i JFM Livecenter Halldor Henriksen, tlf. 25 45 80 80 · mail: halhe@jfm.dk
 

Skab din fremtid hos JFM

Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?
Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine idéer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.

Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder ud fra vores kerneværdier: tillid, ansvar og mod.
Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.

Med mere end 1.700 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side – alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.

Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.
Her får du mulighed for at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.

Vi ser frem til at høre fra dig

Log ind