Er du en analytisk stærk økonom med lyst til at udfolde dit engagement i en central økonomistab? – Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en økonomikonsulent, der ikke bare har styr på tallene, men også brænder for at udvikle og understøtte økonomistyringen på beskæftigelsesområdet.
Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse og meningsfulde opgaver, hvor din faglighed for alvor kommer i spil.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med økonomistyring og analyser – og det er en fordel, hvis du har kendskab til de særlige udfordringer og muligheder, der knytter sig til beskæftigelsesområdet.
Du trives med at samarbejde på tværs af fagområder og har en naturlig evne til at omsætte økonomiske data til et let forståeligt strategisk styringsgrundlag. Ud over beskæftigelsesområdet vil du også få opgaver, analyser og projekter på andre fagområder f.eks. socialområdet - alt efter dine interesser og kompetencer.
Der er tale om store og komplekse budgetområder med en vis kompleksitet, så det er vigtigt, at du både kan danne dig et hurtigt overblik og samtidig dykke ned i relevante detaljer. Du skal kunne formidle økonomiske forhold på en letforståelig måde – både til fagpersoner, ledere og politikere.
Evnen til at balancere strategisk overblik med sans for detaljen er afgørende i rollen. En solid forståelse for regneark er nødvendig – og hvis du derudover har flair for skriftlige analyser og sagsfremstillinger, er det et stort plus,
Dine opgaver og ansvarsområderLidt om os
”Vi gør det for Fredericia, Vi gør det i Fællesskab og Vi gør det ordentligt”.
Sådan lyder medarbejder- og ledelsesgrundlaget for Fredericia Kommune - og det tager vi alvorligt. Derfor har vi fokus på at udvikle os som stab med henblik på at understøtte og udvikle fagområderne samt skabe gennemsigtighed, god økonomistyring og ledelsesinformation til gavn for hele organisationen.
Vi sætter en ære i at levere troværdige produkter af høj kvalitet og vægter, at det skal være udviklende at være ansat hos os.
Vil du vide mere
Kontakt leder af Budget og Analyse Lene Chortsen Isak, 2037 4139.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse 1. november 2025 eller hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 26. september 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
23. september 2025 kl. 12.00.