Skarp laboratoriekoordinator til Center for IT og Medicoteknologi (CIMT)

fuldtid
Skarp laboratoriekoordinator til Center for IT og Medicoteknologi (CIMT)
  • It- medico og telefoni
  • Borgervænget 5, 2100 København
Region Hovedstaden skal ikke gå ned på udstyr: Bliv vores nye skarpsynede laboratoriekoordinator i CIMT Medico.

CIMT søger en engageret og dygtig koordinator til laboratorieområdet i sektionen. Du vil varetage en central rolle i at udvikle, effektivisere og koordinere vores indsats på indkøb og driften af regionens apparaturpark.

Som koordinator vil du have det overordnede ansvar for at sikre driftsstabilitet, og rådgive omkring en langsigtet udvikling for udstyrsparken i laboratorierne, samtidig med at du tager ansvar for at fordele opgaver og ansvarsområder effektivt med dine kollegaer og teknikere.

Du vil arbejde tæt sammen med både ledelse i sektionen, kontaktpersonerne i laboratorierne og leverandører for at styrke laboratorieområdets udstyr i takt med både teknologiske frem-skridt og ændringer i sundhedssektoren.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejde og implementere strategier for laboratorieområdets apparaturpark
  • Leverandørstyring og optimering af samarbejdet
  • Forhandle, dokumentere og formidle servicekontrakter i samarbejde med klinikkerne samt kvalificere indhold og betingelser
  • Koordinere og sikre effektivt samarbejde med de forskellige laboratorieafdelinger, samt sikre den gode dialog, forståelse og kommunikation
  • Være klinikkens tætte sparringspartner og være behjælpelig med rådgivning til apparaturanskaffelser og drift
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse og gerne erfaring fra laboratoriearbejde eller en lignende funktion, gerne med en ledelsesmæssig eller koordinerende baggrund
  • Er strategisk anlagt med et skarpt blik for langsigtede løsninger
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams samt trives i et dynamisk område, hvor du selv skal hjælpe med at skabe rammerne
  • Har stærke kommunikationsevner og nemt indgår i samarbejder på tværs af fagområder
  • Er nytænkende og kan favne et bredt laboratorieområde med fantastiske muligheder for at ensrette og optimere
Vi tilbyder:

  • En spændende koordinatorrolle med et bredt ansvarsområde
  • En stilling som på kort sigt forventes at udvikle sig til ledelsesstilling med omfattende personale- og økonomiansvar
  • Et engageret og dynamisk fællesskab med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et tværfagligt samarbejde med både ledelse og personale i en region, der er i konstant udvikling
Yderligere oplysninger
Kontakt sektionschef Michael Østermand på telefon 2035 3833 eller via e-mail micha-el.oestermand@regionh.dk for mere information om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg svarende til dine kvalifikationer. Der kan forekomme overarbejde.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 30. juni 2025. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning, så snart du kan.

Log ind