Skarp analytiker til analyser i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

fuldtid
Skarp analytiker til analyser i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Haraldsgade 53, 2100 København K
Er du systematisk og kan designe og gennemføre analyser? Har du erfaring med registeranalyser? Kan du komme ud over rampen med dine egne analyser og sparre med andre om deres? Så er du måske vores nye medarbejder i Analyse og Data?

Om stillingen
Stillingen er placeret i Udannelses- og Forskningsanalysens kontor for Analyse og Data (ADA), der i samspil med styrelsens øvrige kontorer designer og gennemføre analyser og indhenter data på uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet.

På forskningsområdet er vi bl.a. i fuld gang med et flerårigt projekt, der skal udvikle et sammenhængende datagrundlag på forsknings- og innovationsområdet, som i fremtiden skal gøre os i stand til i langt højere grad at evidensunderstøtte ministeriets arbejde på området.

På uddannelsesområdet understøtter vi implementeringen af de store reformer, der er vedtaget politisk. Vi arbejder også på, at den løbende styringsdialog med uddannelsesinstitutionerne kan gennemføres mere databaseret og med færre ressourcer.

Vi løser vores arbejdsopgaver i tæt samarbejde med kolleger i andre dele af ministeriet og vores omverden, ligesom vi i kontoret løfter opgaverne i flok.

Vi har løbende fokus på at have det bedst mulige samspil med resten af organisationen, så hvis du arbejder med uddannelsesområdet, kan du derfor bl.a. komme til nogle dage om ugen at sidde fysisk sammen med personer fra andre kontorer i styrelsen, som arbejder med reformer på uddannelsesområdet.

Det store forsknings og innovationsdataprojekt, som vi arbejder med aktuelt, gennemføres på tværs af teams i Analyse og Data og i tæt samarbejde med en række eksterne og interne samarbejdspartnere, herunder Danmarks Statistik.

Din kommende kollega Mette Venås Overballe-Petersen siger: ”Forskning og innovation er afgørende for Danmarks fremtid. Det er derfor meget meningsfuldt for mig at understøtte mere databaserede beslutninger på forsknings- og innovationsområdet. Jeg har f.eks. sammen med mine kollegaer på tværs af ministeriet arbejdet rigtigt meget med den grønne omstilling.”

Dine primære opgaver består af:

  • Udarbejdelse af analyser til brug på forsknings-, innovations- og uddannelsesområdet baseret på registerdata
  • Arbejde med datagrundlaget for - og sidenhen analyser af - virksomheders medarbejderstab, forskning og innovation
  • Udarbejdelse af bibliometriske indikatorer for dansk forskning og analyser af forskningsområder med stor politisk bevågenhed – f.eks. grøn forskning, kvanteforskning og klinisk forskning
  • Etablering af model for databaseret styringsdialog
  • Dataunderstøtte implementeringen af de store reformer på uddannelsesområdet.
Om dig
For at få succes i jobbet, forventer vi, at du:

  • Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere effektivt på tværs af fagområder for at opnå fælles mål
  • Er vedholdende og ikke giver op, selv når du møder udfordringer
  • At du tager ansvar og prioriterer din arbejdsopgaver effektivt inden for tidsrammen
  • At du i stand til at kvalitetssikre eget arbejde
Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab eller naturvidenskab
  • Har erfaring med arbejde med registerdata fra dit studie eller en arbejdsplads
  • Har kendskab til virksomhedsdata, gerne fra Danmarks Statistik
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra centraladministrationen og erfaring med datakilder og analyser på uddannelses- og/eller forsknings- og innovationsområdet

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

For den rette ansøger er der mulighed for ansættelse på konsulentniveau.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jens Storm på telefonnummer 61 90 24 30 eller på e-mail jst@ufm.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 11. juni 2025.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 25 og anden samtalerunde i uge 26. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse, og der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Log ind