Skadedyrsbekæmper til team i og omkring Odense

fuldtid
Skadedyrsbekæmper til team i og omkring Odense
  • BECH Personale ApS
  • . ., 5000 Odense C

Har du lyst til et job, hvor du både får variation, ansvar og praktiske udfordringer, samtidig med at du gør en forskel for kunderne? Som skadedyrsbekæmper bliver du en nøgleperson i arbejdet med at skabe trygge og sunde omgivelser for både private og virksomheder. Her handler det ikke bare om at fjerne skadedyr, det handler også om forebyggelse, rådgivning og dokumenteret arbejde, hvor kvalitet og grundighed er i centrum.

Vi søger en medarbejder til vores samarbejdspartner i Odense og omegn. Det er en virksomhed med høj faglig standard, fokus på ordentlighed og en kultur, hvor man hjælper hinanden. Som skadedyrsbekæmper får du mulighed for at arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et team, der deler viden og erfaring. Du bliver klædt grundigt på til jobbet gennem oplæring, så du hurtigt kan håndtere de forskellige situationer, du møder i felten, lige fra forebyggelse af rotter og insekter til installation af tekniske løsninger som fx rottespærrer.

Dine arbejdsopgaver

Dine dage bliver afvekslende og foregår primært ude hos kunderne.

Du kommer blandt andet til at:

  • Kontrollere, forebygge og bekæmpe skadedyr

  • Installere og servicere tekniske løsninger, fx rottespærrer

  • Dokumentere og rapportere dine besøg og udførte opgaver

  • Rådgive og kommunikere med både private og erhvervskunder

  • Planlægge egne opgaver i samarbejde med dit team.

Du får en grundig oplæring, så du bliver klædt på til alle typer opgaver, og du har mulighed for efterfølgende certificering.

Hvem er du?

Erfaring inden for skadedyrsbekæmpelse er en fordel, men langt fra et krav. Vi lægger mindst lige så meget vægt på praktisk erfaring, fysisk robusthed og gå-på-mod. Har du en baggrund som håndmand, landmand, gartner, murer, brolægger eller lignende fysisk arbejde, vil du hurtigt kunne falde ind i jobbet. Det vigtigste er, at du trives i felten, tager ansvar for dine opgaver, og møder kunderne på en venlig og professionel måde.

Vi leder efter dig, der:

  • Møder stabilt og tager ansvar for dine opgaver

  • Trives i et fysisk job og er klar på at blive beskidt, når det kræves

  • Er serviceminded og tryg ved kundekontakt

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og kan bevare overblikket

  • Har praktisk erfaring eller naturkendskab fra et fysisk fag

  • Taler og forstår dansk

  • Har kørekort B.

Erfaring med skadedyrsbekæmpelse er et plus, men ikke et krav, det vigtigste er din vilje og indstilling.

Derfor skal du vælge os

Jobbet er alsidigt, og hver dag byder på nye opgaver, forskellige kunder og situationer, og du får mulighed for at bruge både dine hænder, dit hoved og dine sociale færdigheder. Du kommer tæt på både tekniske løsninger, naturen og menneskene bag opgaverne, og du får hurtigt følelsen af, at dit arbejde gør en konkret forskel.

Her får du et job, hvor dagene aldrig er ens, og hvor du bliver en vigtig del af et team, der skaber sikre og sunde omgivelser for både private og erhvervskunder.

Du kan forvente:

  • Grundig oplæring og mulighed for certificering

  • Firmabil og alt nødvendigt udstyr

  • Selvstændige arbejdsdage med stor frihed

  • Gode kolleger og stærk faglig sparring

  • En stabil arbejdsplads med ordnede forhold.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:

Mandag - torsdag kl. 08:00 - 16:00
Fredag kl. 08:00 - 15:00.

Opstart er efter aftale. Vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV snarest.

Log ind