Skadedyrsbekæmper søges af Vej og Park afdelingen i Brønderslev Kommune

fuldtid
Skadedyrsbekæmper søges af Vej og Park afdelingen i Brønderslev Kommune
  • Brønderslev Kommune
  • Spejlborgvej 9, 9700 Brønderslev

Jobbet:

Vi søger en fleksibel rottefænger/entreprenør til Brønderslev Kommunes Vej og Park afdeling. Vi tilbyder et spændende job, hvor du vil få stor medbestemmelse i din hverdag. Du vil indgå i et team, hvor I er 2 rottefængere, 1 afløser, samt 1 administrativ medarbejder. Ud over det, skal du være klar til at gå med i det daglige arbejde i vej- og/eller parkafdelingen.

Jobbet indebærer en vagtordning som vi forventer du deltager i.

 

Dine opgaver vil hovedsageligt være: 

  • Rottebekæmpelse, herunder rådgivning af borgere
  • Akutte opgaver med inderotter
  • Bygningsgennemgang med borgere

Vi forventer du: 

  • har R1 – Autorisationsbevis til rottebekæmpelse
  • her et godt kendskab til IT, opgavestyringen er via en tablet
  • kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, herunder planlægning af din arbejdsdag samt rute.
  • er service mindet og med en positiv tilgang til udfordringer
  • har gyldigt kørekort B

Vi tilbyder:

  • et spændende job med mange forskellige opgaver
  • gode og ordnede arbejdsforhold og verdens bedste kollegaer
  • løn, ansættelsesvilkår og pension efter gældende overenskomst

 

Oplysninger om Vej & Park: 

Vedligeholdelse af Kommunens veje, stier, parker og grønne områder herunder Rhododendron parken. Desuden udføres opgaver inden for anlæg af veje og grønne projekter, vedligeholdelse af vandløb, sneberedskab, skadedyrsbekæmpelse, transportafdeling, tilsynsopgaver, administration af gravetilladelser, hjælpemiddeltransport samt Landsbypedelordning og Nytteindsats mm.
Vej & Park råder over 2 materielgårde i hhv. Brønderslev og Dronninglund. Vi er omkring 90 medarbejdere, herunder både fastansatte og sæsonansatte. Administrationen udgøres af 1 afdelingsleder for Vej og Anlæg, 1 afdelingsleder for Park og Naturpleje, 1 driftskoordinator for vinterberedskabet, 2 projektleder, 1 projektmedarbejder for natur og 2 administrative medarbejdere. Ud over dette har hver afdelingsleder 2 teamledere hver.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Jan K. Olesen på 99 45 46 43.

Ansøgningsfrist: 8. december 2025

Samtaler forventes afholdt i uge 50/51

 

 

 

 

Log ind