Er du pædagog? Og er du rolig, fysisk aktiv og vant til at arbejde med børn, der har brug for tydelige rammer og tæt støtte? Så læs videre her.
Om opgaven
En glad og meget energisk dreng på 7 år har brug for dig, der kan skabe struktur og tryghed i hans hverdag. Han er diagnosticeret med autisme og en hyperkinetisk forstyrrelse, og hans energi niveau er højt det meste af tiden. Han bliver let overstimuleret og har derfor brug for at blive skærmet og at have en forudsigelig voksen, der kan hjælpe ham med at finde ro.
Du skal være med til at strukturere dagen og deltage aktivt i de ting, han holder af: at hoppe på trampolin, lege med vand og jord, synge børnesange med fagter og finde ro gennem kropslig sansning – fx ved at blive kildet, kløet på ryggen eller komme i bad. Nogle gange har han også brug for tid alene på sit værelse med sin iPad. Han har ingen fornemmelse for fare og kræver konstant opsyn, og der kan forekomme spytadfærd og sammenbrud, når han bliver frustreret.
Du bliver en del af et lille team på fire medarbejdere og arbejder altid sammen med en kollega. Formålet med indsatsen er aflastning for familien og støtte til en mere struktureret hverdag for drengen.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn, der er meget aktive og kan få voldsomme reaktioner. Du er tålmodig, kropsligt nærværende og i god fysisk form. Det falder dig naturligt at arbejde med tydelige rammer, og du bevarer roen – også når barnet ikke gør det.
Arbejdstid
Vi søger fire faste medarbejdere til at dække en samlet arbejdstid på 40 timer om ugen.
Arbejdstiden er fordelt på:
– To hverdagsvagter om ugen á 4 timer om eftermiddagen
– Lørdag og søndag kl. 12.00–18.00
Vi forestiller os at du arbejder hver anden weekend og har vagter på hverdage den modsatte uge. Kan du byde ind med andet hører vi også meget gerne fra dig.
Vagterne planlægges internt i teamet, og man er altid to på vagt samtidig.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk