Skab struktur og nærvær for 10-årig pige i hjemmet og på ture

deltid
Skab struktur og nærvær for 10-årig pige i hjemmet og på ture
  • DUOS A/S
  • 3400 Hillerød

Har du erfaring med autisme og blik for, hvordan man skaber trygge rammer i sociale situationer? Så er dette måske det rette job for dig.

Om opgaven
Pigen er 10 år og diagnosticeret med autisme. Hun er nysgerrig og snakkende og har mange interesser – især Roblox, kreative aktiviteter, bagning og udendørs oplevelser, når formålet er tydeligt. Hun holder af at kigge i butikker, tage på café, besøge krea-steder, tage på picnic eller opleve steder som Experimentarium og legeland.

I sociale sammenhænge kan hun blive overbelastet og reagerer ofte først derhjemme. Hun er følsom over for lyde og stemninger og kan have svært ved at aflæse andres signaler og hensigter. Derfor har hun brug for en tydelig og rolig voksen, som hun kan støtte sig til.

Din opgave bliver at møde ind i hjemmet og tage på ture med hende – med fokus på overskuelighed, tryghed og genkendelighed. I timerne sammen er du den stabile ledsager, der støtter hende i at være ude blandt andre uden at miste fodfæstet.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med autisme. Du arbejder struktureret og tydeligt og formår at skabe ro i situationer, der ellers kan føles uforudsigelige. Du er nærværende og anerkendende i din tilgang og ved, hvordan man opbygger tillid i en 1:1-relation.

Arbejdstid
Stillingen er på 4 timer om ugen, fordelt på to hverdage á 2 timer. Vagterne ligger fra kl. 12 eller senere – dagene kan variere.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 178107

Log ind