Vi søger en afdelingsledelsessekretær, som i en periode indtil medio juni skal understøtte Afdelingsledelsen i deres opgaveløsning. Afdelingsledelsen har mange opgaver i hverdagen. Derudover skal man betjene afdelingens øvrige mellemledere, læger og medarbejdere i afdelingen. Fra medio juni overgår man i en stilling som sekretær for 2 mellemledere i afdelingen samt øvrige opgaver.
Afdeling for Røntgen og Skanning er beliggende på Blegdamsvej, Rigs-hospitalet. Vi har en søsterafdeling i Glostrup.
Vi ser gerne, du er uddannet Lægesekretær, at du har erfaring som ledelsessekretær med fokus på ledelsessupport og sekretariatsbetjening, men det er ikke et krav. Din positive indstilling og tilgang til opgaven vil være afgørende. Du er robust og teamplayer.
Derfor vægter vi også dine personlige kvalifikationer højt, hvor du formår at skabe tillidsfulde relationer og bevare diskretionen. Derudover skal du kunne arbejde struktureret og selvstændigt, samt se dig selv som dedikeret.
Prioriteringen af dagens opgaver kan hurtigt skifte, og du skal derfor forvente et afvekslende job med følgende personlige opgaver: • Administrere Afdelingsledelsens kalender samt koordinere møder • Bistå det strategiske arbejde, inkl. tilrettelæggelse af større møder og seminarer • Referatskrivning • OPTIMA og HOSinfo • Sagsbehandling og praktiske opgaver i forbindelse med ansættelse af læger fra annonce til ansættelsesstart • Håndtering af patientklager • Understøtte cheflægen, chefradiograf, Driftsansvarlige overlæger, seniorforskere, mellemledere og uddannelsesoverlæger i HR- og andre opgaver Du vil blive en del af den administrative gruppe.
Vi tilbyder dig: • God oplæring og onboarding • Opbakning til dit arbejde fra både ledelse og kolleger • Muligheden for at gøre en stor forskel • Et dynamisk og udfordrende miljø med egne ansvarsområder • Møder med plads til planlægning, udvikling og undervisning • Relevant oplæring i forhold til IT-systemer • Gode kolleger • Godt samarbejde
Vi forventer, du: • Er uddannet Lægesekretær/sundhedsfaglig uddannelse • Er imødekommende • Er robust og stabil • Er selvstarter • Kan arbejde kreativt, hurtigt og fleksibelt, skal kunne træffe selv-stændige beslutninger, når det kræves
Stillingen er på 37 timer, og ønskes besat fra 1. februar 2026 eller efter aftale. Hvis du vil vide mere om stillingen eller afdelingen, kan du kontakte Anita på tlf. 35458935 eller Helle på tlf. 35450761. Ansøgning fremsendes online via linket senest den 30. december 2025. Samtaler forventes at blive afholdt løbende.