Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Tag med os mod fælles succes i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling.
Vi søger dig, som motiveres af forandringer og ser muligheder for i fællesskab at skabe en attraktiv arbejdsplads med plads til humor og et arbejdsmiljø præget af samhørighed og tryghed.
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, SUH Roskilde søger to uddannede lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Jeg er ny sundhedsadministrativ leder i afdelingen og vægter ledelse med kompetenceudvikling, medbestemmelse og gode relationer højt. Vi har brug for en sekretær, der vil være med til i fællesskab at smidiggøre arbejdsgange og har ønske om at være en aktiv medspiller i det videre arbejde med at skabe et arbejdsfællesskab på tværs af vores to specialer, plastik- og brystkirurgi.
Så hvis du synes det lyder spændende med nyt job med mulighed for indflydelse og så ovenikøbet to spændende specialer, så hører vi meget gerne fra dig.
Om os og vores afdeling
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling er en afdeling i rivende udvikling og skal i 2025 arbejde med hvordan vi løser vores kerneopgaver bedst muligt og den måde vi organiserer os for gode effektive arbejdsgange. Afdelingen varetager al plastik- og brystkirurgi i Region Sjælland, som f.eks. udredning og behandling af modermærkekræft, hudkræft, brystkræft, brystrekonstruktioner, fjernelse af overskydende hud efter større vægttab og mikrokirurgi. Vi er ca. 100 medarbejdere i alt. I efteråret 2027 flytter afdelingen til Køge.
Afdelingen er i en omstillingsfase, og det gode arbejdsliv og arbejdsmiljø vægtes højt. Og selv på de travleste dage, sørger vi for at der er plads til humor og et godt grin.
Lidt om sekretærgruppen:
Vi er 14 sekretærer, en afdelingsledelsessekretær og en sundhedsadministrativ leder. Vi vægter det sociale sammenhold og et godt arbejdsmiljø højt. Ud over de gængse administrative opgaver og diverse superbrugerposter, har flere af lægesekretærerne et personligt ansvarsområde, som f.eks. ansvar for vores proteselager, registrering af lægeløn, registrering i databaser, administration af forløb for patienter med genetisk disposition for brystkræft, hjemmeside, D4 og klagesager. Har du lyst til at have dit eget ansvarsområde, er det en mulighed. Du er velkommen til at skrive i din ansøgning særlige interesseområder.
Dine arbejdsopgaver i det brystkirurgiske team vil blandt andet være:
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Ansættelsesforhold:
Fuld tid, fastansættelse. Per 1. juni 2025 eller snarest derefter..
Kontakt:
Er du blevet nysgerrig på os og brænder inde med spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Hanne Plambæk på mail: hbpl@regionsjaelland.dk eller telefon 22156687. Du kan selvfølgelig også bare sende os en ansøgning – den vil vi glæde os til at læse!
Samtaler vil blive afholdt løbende. Så skynd dig at søg :-)
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her