Har du erfaring med den IT-understøttende teknologi i en sterilcentral og vil du indgå i vores team af superbrugere og øvrige support medarbejdere.
Vi har nu taget vores nye sterilcentral i brug og søger derfor endnu en IT-specialist, der kan understøtte den daglige drift.
Du vil indgå i et lille, men stærkt team bestående af en anden IT-specialist samt forskellige superbruger, data- og support medarbejdere, som arbejder sammen med vores IT-leverandører og sikrer kvaliteten af vores leverance til sygehuset.
Sterilcentralen har en masse nye IT-systemer, alt udstyr bliver opbevaret i et automatiseret højlager og vi skal pakke og levere udstyret til operationerne, som en Case-Cart-Vogn-leverance.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Som udgangspunkt vil arbejdstiden ligge i dagstiden på hverdage.
Men tilstedeværelse i aftenvagt og weekend kan forekomme.
Sterilcentralens åbningstid er kl. 07-22 på alle ugens dage, også søn- og helligdage.
Tiltrædelse 01.01.25 eller efter aftale.
Afdelingsprofil
Sterilcentralen er en produktionsenhed og er en del af driftsafdelingen.
Sterilcentralen på Sjællands Universitets Sygehus i Køge varetager opgaver i relation til genbehandling (vask, pakning og sterilisering) og sikrer at der er det nødvendige udstyr er klart, til både planlagte og akutte operationer.
Inde i bygningen har vi høje krav til hygiejne og kvalitet, så vi har særlige rammer hvad angår adfærd og påklædning.
Medarbejderne i sterilcentralen har forskellige faglig baggrund og uddannelse, afhængig af opgaver og ansvarsområder.
Grundet den nye sterilcentral, nye opgaver og arbejdsgange, er vores organisation under løbende udvikling, herunder behovet for særlige kompetencer og antallet af medarbejdere.
Vores forventninger til dig
Vi tilbyder dig
Dine arbejdsopgaver
Flere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Funktionschef Mie Grevenkop-Castenskiold tlf. 47326447 eller Funktionsleder Pia Jakobsen tlf. 93569116
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her